• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
3. januar 2006 - Pressemeddelelse - Opel

Opel-power

Fem nye OPC Opel topmodeller kommer til Danmark

Alle OPC modellerne (fra venstre) Vectra Wagon, Vectra, Astra GTC og Opel Zafira. Alle OPC modellerne (fra venstre) Vectra Wagon, Vectra, Astra GTC og Opel Zafira.

Pressemeddelelse - Opel
Fem nye topmodeller i Opels modelprogram kommer på det danske marked i dette forår. Det er sportsversioner fra Opel Performance Center, OPC, af Astra, Zafira og Vectra.

OPC udgaverne af Astra og Zafira har turbomotorer på 240, de to Vectra OPC har en V6 turbo-motor på 2,8 liter, ydende 255 hk. Alle OPC modeller har læderindtræk som standard.

Astra og Zafira OPC: 240 hestes turbo
Den sportslige Astra GTC model er udviklet til nu at leve op til OPC mærket med 240 hestes turbomotor på to liter og en topfart på 240 kilometer i timen. Astra OPC er forsynet med et sænket sportschassis, som sikrer fornemme køreegenskaber. Accelerationstiden nul til 100 km/t er 6,4 sekunder.

Med samme motor accelererer Opel Zafira OPC op til de 100 kilometer i timen fra nul på 7,8 sekund, og Zafira OPC når en tophastighed på 231 km/t.

To x Vectra med 255 hk V6 turbo på 2,8 liter
De mest magtfulde modeller er den 5-dørs Opel Vectra OPC og Vectra OPC i Wagon-udgave. Takket være en nyudviklet 2,8 liters V6 turbo motor på 188 kW/255 hk har denne topmodel i OPC klassen dynamiske køreegenskaber i sportsvognsklassen.

Den 5-dørs har en topfart på 260 km/t og acceleration fra nul til 100 på 6,7 sekunder, mens Wagon versionen når sin topfart ved 254 km/t med en acceleration fra nul til 100 km/t på 6,9 sekunder. Ligesom Zafira OPC har de to Vectra modeller det avancerede IDSPlus2 elektroniske chassiskontrolsystem.

OPC modellerne
Opels OPC modeller kendes bl.a. på frontspoileren med centralt luftindtag og store 18 tommer hjul med seks eger. Interiøret er udstyret med Recaro sportssæder, specielle sportsinstrumenter samt læderbeklædt rat og gearskifte.

Astra GTC OPC har en iøjnefaldende trapezformet midtplaceret udstødning, mens de andre modeller har to markante udstødningsrør.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.