• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
28. december 2005 - Pressemeddelelse - Land Rover

Årets SUV

Top Gear udnævner Range Rover Sport til Årets SUV 05

I Danmark er der siden introduktionen af Range Rover Sport i juni solgt ca. 100 stk. I Danmark er der siden introduktionen af Range Rover Sport i juni solgt ca. 100 stk.

Pressemeddelelse - Land Rover
Land Rovers Range Rover Sport er blevet kronet med titlen Årets SUV 2005 af det britiske bilmagasin Top Gear ved den årlige prisoverrækkelsesfest på tv med Jeremy Clarkson som vært.

Range Rover blev lanceret i maj 2005 og er kommet rigtig godt fra start med et salg på over 20.000 eksemplarer på verdensplan og tildeling af ikke færre end 11 udnævnelser.

Top team fra top gear
Den seneste udnævnelse er resultatet af hårde tests og udfordringer. De var sat i værk af teamet fra Top Gear og omfattede blandt andet udmanøvrering af en highperformance militær tank med laserteknologi - en test som blev vist i tv-showet - samt overvindelse af Dubais store røde sandbanker, vist i magasinet.

"Range Rover Sport Supercharged med 390 hestekræfter er det eneste rigtige valg til Top Gears Årets SUV 2005", siger Top Gears chefredaktør Michael Harvey.

"BMW og Porsche laver fantastiske sportsbiler, og nogle af dem ligner SUV'er en lille smule. Men Land Rover har altid udelukkende lavet storslåede SUV'er - og en af dem kører nu meget lig en BMW eller en Porsche," siger Michael Harvey.

Årets mand
Chefingeniør i Jaguars og Land Rovers afdeling for konceptudvikling, Mike Cross, er samtidig udnævnt til "Årets mand 2005" af Top Gear magasinet.

"Mike Cross er lige så vigtig for nye Jaguar og Land Rover modeller som designteamene, og han har igangsat et paradigmeskift hos Land Rover med Discovery 3 og Range Rover Sport modellerne," siger Michael Harvey.

En virkelig ros
Land Rovers administrerende direktør, Matthew Taylor, siger i en kommentar til årets mange udnævnelser og priser:

"De er en fantastisk bekræftelse af, at vi har gjort rigtigt i at investere og lægge hårdt arbejde i at revitalisere Land Rover modelrækken. Og når udnævnelserne kommer fra en gruppe af verdens mest indflydelsesrige motorjournalister, er de virkelig en ros," siger Matthew Taylor.

"Range Rover Sport er blot den femte Land Rover model nogensinde og den første helt nye Land Rover model siden 1997. Så det er en meget stor ting for os, og vi er lykkelige for at modtage en så væsentlig anerkendelse af den," siger Matthew Taylor.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.