• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
19. december 2005 - Pressemeddelelse - Mitsubishi

Total Eclipse

Mitsubishi letter på kalechen for den nye Eclipse Spyder

Mitsubishi letter på kalechen for ny Eclipse Spyder og afslører et spændende MIEV designkoncept. Mitsubishi letter på kalechen for ny Eclipse Spyder og afslører et spændende MIEV designkoncept.

Pressemeddelelse - Mitsubishi
Mitsubishi Motors amerikanske datterselskab (MMNA), der holder til i det solrige Californien, benytter det kommende Detroit Motor Show til at præsentere et par design- og teknologiperler, der vil kunne dreje hovedet af led på enhver bilentusiast.

Når dørene til Cobo Hall åbnes for verdenspressen den 8. januar 2006 er den japanske bilproducent klar til at løfte sløret for den eldrevne og 4-hjulstrukne Concept-CT MIEV - og den længe ventede cabrioletversion af Eclipse Spyder.

Begge Mitsubishi modeller har verdenspremiere på Detroit Motor Show - eller North American International Auto Show (NAIAS), som biludstillingen rettelig hedder. Udstillingen har åbent for publikum fra den 14. til den 22. januar.

In-wheel
Kerneteknologien i Concept-CT, er de højtydende in-wheel MIEV (Mitsubishi In-wheel motor Electric Vehicle) el-motorer, der er bygget ind i bilens hjul, uden brug af pladskrævende transmissioner.

På Concept-CT, der vises i Detroit, kombineres de designvenlige in-wheel motorer med Mitsubishis energieffektive Lithium-Ion batterier og en serieforbundet hybridmotor, som giver større effekt, rækkevidde og individuel trækkraft til alle fire hjul.

Sunny California
Mitsubishi Concept-CT MIEV er skabt af Mitsubishi Motors Research and Development, der har udviklings- og designfaciliteter i Cypress, Californien.

Concept-CT MIEV er Mitsubishis første amerikansk udviklede konceptmodel i den kompaktklasse, der i de senere år har tiltrukket sig voksende opmærksomhed hos forbrugerne på det nordamerikanske marked.

Nyudvikling
Den nye Eclipse Spyder er en nyudviklet cabriolet-version af den Eclipse sports-coupé, som Mitsubishi udstillede på Detroit Motor Show i januar i år.

Soft-toppen på den nye Eclipse Spyder åbnes og lukkes elektrisk ved et tryk på en knap. Den rappe sports coupé er enten udstyret med en 2.4 liter 4-cylindret MIVEC rækkemotor, med variabel ventiltiming, eller en 3,8 liters V6 MIVEC.

En amerikansk fornøjelse
Den nye Eclipse vil valgfrit kunne fås med enten en 5-trins Sport Mode automatgearkasse eller en 6-trins manuel gearkasse. Eclipse Spyder Cabriolet vil blive produceret på Mitsubishi Motors North America Inc. fabrik i Illinois og kommer på markedet i begyndelsen af 2006.

Eclipse kan desværre ikke fås på det europæiske marked p.t.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.