• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
14. december 2005 - Pressemeddelelse - De Danske Bilimportører

Bilsalg slår alle rekorder

Bilbranchen oplever det største personbilsalg i 20 år

Toyota Avensis blev årets julegave til de danske bilkøbere. Med 581 solgte eksemplarer blev den sidste måneds bestseller. Toyota Avensis blev årets julegave til de danske bilkøbere. Med 581 solgte eksemplarer blev den sidste måneds bestseller.

Pressemeddelelse - De Danske Bilimportører
Der blev solgt 12.188 nye personbiler i november. Dermed steg salget 7 procent i forhold til november 2004. I årets første 11 måneder er salget steget 22 procent sammenlignet med samme periode i 2004.

De private købere tegnede sig for en stigning på godt 11 procent fra 6.738 enheder i november 2004 til 7.483 i år.

"Stigningen i novembersalget er beskeden, men der er faktisk tale om det største novembersalg siden 1985. Det lover godt for december, hvor der erfaringsmæssigt sælges mange firmabiler. På den baggrund forventer vi, at det samlede personbilsalg runder 145.000 i 2005," udtaler adm. direktør Bent Mikkelsen.

Varebilsalget sætter ny rekord
Der blev indregistreret 5.331 nye varebiler i november, hvilket er en stigning på 24 procent i forhold til samme måned sidste år.

"Vi har tidligere forudsagt, at salget af varebiler var toppet. Men salget i november vidner om det modsatte. Det slår alle rekorder og er det største nogen sinde," udtaler adm. direktør Bent Mikkelsen.

Pæn fremgang for lastbilerne
I november blev der indregistreret 448 nye lastbiler, hvilket er en stigning på 12 procent i forhold til november 2004. I årets første 11 måneder er der blevet indregistreret 5.137 nye lastbiler, hvilket er en fremgang på 19 procent i forhold til samme periode sidste år.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.