• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
13. december 2005 - Pressemeddelelse - Toyota

Raffineret råstyrke

Den nye Toyota Hilux tilføjer komfort til slidstyrken

Den nye Toyota Hilux tilføjer høj køre- og kabinekomfort til det legendariske ry for pålidelighed og slidstyrke. Den nye Toyota Hilux tilføjer høj køre- og kabinekomfort til det legendariske ry for pålidelighed og slidstyrke.

Pressemeddelelse - Toyota
Toyota Hilux har gennem mange år været Danmarks mest populære pickup og samtidig har bilen opbygget et legendarisk ry for pålidelighed og slidstyrke. Hilux er den næstmest solgte Toyota på verdensplan. Under ekstreme forhold har bilen vist sig som en trofast og utrættelig partner, der aldrig giver op.

Nu kommer Hilux af sjette generation. Den nye model er endnu mere robust og modstandsdygtig end den gamle. Men samtidig har den fået tilført raffinement og komfort, som i særlig grad skal tilfredsstille de europæiske købere, der anses for de mest krævende i verden.

Professionelt værktøj
Hilux er først og fremmest et værktøj for professionelle inden for byggeri, land- og skovbrug, men den nye version med egenskaber og komfort som en SUV henvender sig også til mennesker med fritidsinteresser, der kræver transport af grej, træk af tunge trailere og fremkommelighed uanset vej- og vejrforhold. For første gang fås Hilux derfor også i en Double Cab-udgave med fire døre og plads til fem personer på hvide plader.

Hilux er bygget på en ny og stærkere chassisramme, som er 45 procent mere vridningsstabil. Nyt forhjulsophæng af double wishbone-typen samt overgang til tandstangstyring betyder større styrepræcision, og den forlængede akselafstand medfører forbedret retningsstabilitet på lande- og motorvej.

Kabineindretningen er på niveau med personvogne i mellemklassen. Der er bedre sæder med flere indstillingsmuligheder, og materialer og forarbejdning er af høj kvalitet. Den almene komfort højnes desuden at et lavt støjniveau. Ved konstruktion af undervogn og transmission er der lagt vægt på, at mindst mulig lyd opstår og forplanter sig til kabinen.

Den nye Hilux er længere og bredere med bedre plads til både passagerer og gods. Længden er 5,13 meter. Det betyder, at Single Cab er vokset med 34 centimeter, mens bredden er øget med 6 centimeter. Samtidig er ladlængden øget med cirka 16 centimeter til 2,32 meter. Hilux er forsynet med en 2,5 liter D-4D dieselmotor med nyeste common-rail-teknik. Effekten er i alle udgaver 102 hk. Det maksimale drejningsmoment er 200 Nm for de 2-hjulstrukne versioner og 260 Nm for versioner med 4-hjulstræk.

Friskt udseende
Hilux har desuden fået et nyt, og mere friskt udseende, der skal understrege de SUV-lignende egenskaber. Karosseriet er i vid udstrækning fremstillet af højstyrkestål i meget præcis forarbejdning, og luftmodstandskoefficienten er reduceret fra 0,40 til 0,37

Med forbedringen af de i forvejen legendariske egenskaber som arbejdsredskab og tilføjelsen af nye dyder i form af kabinekomfort og køreoplevelse er Hilux klar til at skaffe sig nye venner og beundrere.

Toyota Hilux er ude hos de fleste af landets Toyota forhandlere primo november og fås til priser fra 134.316 eksklusive moms for 4x2 versionen og til priser fra 170.157 eksklusive moms for 4x4 versionen.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.