• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
1. december 2005 - Pressemeddelelse - FDM

Sikkerhed afgør bilvalg

FDM glæder sig over den sikkerhedsmæssige udvikling

"Det er glædeligt, at så mange bilkøbere prioriterer bilens sikkerhed," siger FDMs adm. direktør Thomas Møller Thomsen.

Pressemeddelelse - FDM
Sikkerhed står højt på ønskelisten, når europæerne vælger bil.

Det viser en ny undersøgelse, som testsamarbejdet Euro NCAP har fået gennemført i syv europæiske lande i anledning af sit ti års jubilæum.

Design er mindre vigtigt
I hvert fald siger de europæiske forbrugere selv, at sikkerhed er den vigtigste parameter næst efter pris og funktion, når de skal købe bil. Til gengæld er design og pålidelig mindre vigtigt end sikkerhed. Kun i Tyskland og Storbritannien mener bilkøberne, at pålidelighed er vigtigere end sikkerhed. "Præstationer/vejgreb", "driftsomkostninger", "prestige og kvalitet" og "design" placerer de europæiske bilkøbere på femtepladsen og nedad.

"Det er glædeligt, at så mange bilkøbere prioriterer bilens sikkerhed, når de vælger bil. I FDM håber og tror vi, at bilfabrikanterne lytter til bilkøbernes ønsker, og fortsat gør hvad de kan for at øge bilernes sikkerhed. FDM vil i hvert fald sørge for at holde dem til ilden," siger FDMs adm. direktør Thomas Møller Thomsen.

Euro NCAP har også spurgt ind til en række sikkerhedsmæssige aspekter for at høre, hvordan bilkøberne forholder sig til dem.

Børnebeskyttelse
Fire ud af fem (83 %) svarer, at beskyttelse af fører og forsædepassager er vigtigt for bilvalget. Når det gælder bagsædepassagerer og børn, mener knap så mange, at det er vigtigt for valget af bil, nemlig 71 henholdsvis 70 procent. Bilens evne til at beskytte forgængere ved påkørsel spiller også en rolle. 61 procent svarer, at beskyttelse af gående børn er en vigtig faktor ved bilvalg.

Selv om Euro NCAP har haft stor betydning for de senere års udvikling i kollisionssikkerhed, er der stort set ingen europæiske bilkøbere, der henter sin information om sikkerhed direkte hos organisationen. Kun to procent svarer, at Euro NCAP er deres kilde til sikkerhedsoplysninger. Til gengæld kan Euro NCAP trøste sig med, at oplysningerne kommer ud til bilkøberne ad andre kanaler, som det f.eks. sker via FDM i Danmark, der deltager i Euro NCAP-samarbejdet via bilistorganisationernes sammenslutning, FIA.

Undersøgelsen af europæiske forbrugeres holdninger er gennemført i Europas fire største billande, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Italien, samt Portugal som repræsentant for Middelhavslandene, og Polen og Tjekkiet som repræsenter for de nye medlemslande. I hvert land har omkring 1.000 forbrugere medvirket i undersøgelsen.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.