• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
3. november 2005 - Pressemeddelelse - Autocom.dk

Private bilkøb på nettet

Ny banebrydende bilauktion på Autocom.dk

Peter Grøftehauge fra Autocom.dk mener, at der er et gigantisk potentiale i den nye detailauktion. Peter Grøftehauge fra Autocom.dk mener, at der er et gigantisk potentiale i den nye detailauktion.

Pressemeddelelse, Jeppe Lykke Hansen, Autocom.dk
I USA er tendensen klar. Private bilkøbere finder deres bil på online auktionssystemer, hvor de lynhurtigt kan konstatere, om de kan få bilen til den ønskede pris, eller om de skal forsøge at byde på en anden bil i stedet. Denne mulighed åbnes nu også for danske forbrugere, da bilauktionen Autocom.dk netop har åbnet en ny detailauktion, hvor privatpersoner kan købe biler med garanti fra danske forhandlere. Detailauktionen findes på internetadressen Autocom.dk

"Den online markedsandel for bilhandel i USA er ikke bare stor. Den er gigantisk. Og jeg taler om rigtigt aktive auktioner her og ikke bare statiske online salgsannoncer. Online bilauktion er simpelthen mere effektivt og økonomisk fornuftigt for både køber og sælger end konventionel bilhandel," fastslår Autocom.dk's direktør Peter Grøftehauge, der anslår, at amerikanerne er tre år foran europæerne på området.

Forhandlergaranti
Den nye auktion adskiller sig fra den klassiske Autocom.dk bilauktion, hvor det kun er forhandlere, der kan købe, mens alle kan sælge uden at skulle give garanti, hvilket ikke går på detailauktionen, hvor privatpersoner har adgang til at købe. På detailauktionen er det kun forhandlere, der kan sælge, men så er det også klargjorte biler med den almindelige 24 måneders reklamationsret fra købeloven. Dermed er forbrugeren bedre stillet ved køb på detailauktionen end ved et almindeligt bilkøb hos en forhandler.

"Køberen angiver, hvad han vil give, og så er det op til forhandleren at slå til. I stedet for at forhandlerne tilbyder en pris til forbrugeren, er det nu forbrugeren, der tilbyder en pris til forhandleren, hvilket vender op og ned på den måde, vi normalt tænker bilhandel," mener Peter Grøftehauge, og fortsætter:
"Det er jo ikke alle, der er trygge ved at prutte om prisen ude hos en forhandler. På den nye detailauktion behøver køberen ikke rejse sig fra sofaen, før prisen er færdigforhandlet. Køberen lægger sit max-bud, og er han højstbydende over mindsteprisen, er bilen hans. Det er hurtigere og mere effektivt, og så risikere ingen at køre forgæves. Oven i det kommer, at bilerne er forpligtende beskrevet helt ned til mindste detalje gennem vores 80 punkts procedure, der sikrer, at du får mere dokumentation ved at købe via os end på normal vis."

Købt eller gratis
Det er gratis at bruge og byde på auktionen, men der skal betales et auktionssalær på mellem 1.875 og 3.750 kroner inklusive moms afhængigt af bilens mindstepris, hvis byderen vinder auktionen.

"Vores nye auktionsform er en naturlig udvikling, hvor det bliver mere attraktivt at handle for både autoforhandleren, der sælger, og privatpersonen, der køber. Systemet gør, at forhandleren kan få en hurtigere omsætning og dermed lavere lageromkostninger, og at privatpersonen altid kan finde en god bil til en rigtig pris," slutter Peter Grøftehauge.

Klik ind på: Autocom.dk



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.