• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
3. november 2005 - Pressemeddelelse - FDM

Frie værksteder dumper

Lemfældig service melder FDM efter værkstedstest

Tænk dig om, før du kører bilen på værksted. Mærkeværksteder fandt ni ud af ti fejl, de frie værksteder fandt kun halvdelen. Tænk dig om, før du kører bilen på værksted. Mærkeværksteder fandt ni ud af ti fejl, de frie værksteder fandt kun halvdelen.

Pressemeddelelse - FDM
De seneste ti år har FDM med jævne mellemrum testet værkstederne og deres service. FDM har netop gennemført en ny test, og mærkeværkstederne har tilsyneladende lært lektien. I gennemsnit fandt de ni ud af ti konstruerede fejl. De frie værksteder, altså værkstedet uden tilknytning til et bestemt bilmærke, var mere svingende: Nogle fandt alle ti plantede fejl, andre fandt kun en eller to. Gennemsnit for de frie værksteder: Kun halvdelen af fejlene blev fundet.

Testen viser, at mens mærkeværkstedet typisk kan svare præcist på, hvad et stort service koster, så har de frie værksteder ikke denne specifikke indsigt. Kun fire ud af ti kunne give en pris, da vi afleverede bilen.

"Bilejere er ikke længere forpligtet til at bruge et mærkeværksted til service for at opretholde garantien. Men serviceeftersynet skal være udført efter fabrikkens forskrifter, for at garantien stadig dækker. Og her lader det til, at de frie værksteder har problemer", siger FDM's adm. direktør, Thomas Møller Thomsen.

Service og systematik
I modsætning til konkrete reparationer, som de frie værksteder traditionelt udfører godt, kræver serviceeftersyn en grad af systematik, som man ikke nødvendigvis lærer på fagskolen, men som i stedet er blevet indarbejdet gennem bilfabrikkernes og importørernes skoling.

Til forskel for tidligere værkstedstest var bilerne denne gang blevet gennemgået på et FDM testcenter, inden de blev sendt til service. Der blev i snit fundet tre alvorlige brister pr. bil, og også her holder snittet: Mærkeværkstederne fandt ca. 90 pct. af fejlene, mens de frie værksteder fandt omkring halvdelen

"Den øgede konkurrence er til gavn for forbrugerne. Men noget tyder på, at man blandt de frie værksteder og deres organisationer ikke har været helt bevidst om, hvad serviceeftersyn indebærer", siger Thomas Møller Thomsen.

Opfordring fra FDM
FDM opfordrer de frie værksteder til at få indarbejdet en servicestrategi, der sikrer, at de går mere systematisk til værks, når de gennemgår bilen. Samtidig bør de frie værksteder overveje, om det er for stor en mundfuld at servicere alle bilmærker i stedet for at specialisere sig i nogle bestemte, og så skal de blive bedre til at oplyse om, hvad der ligger i deres service og give den rigtige pris

Den umiddelbare konklusion på FDM's værkstedstest må være, at man som bilejer skal være opmærksom på, at det kan være et lotteri at sende sin bil på et frit værksted: Man kan være heldig at få udført et fremragende stykke arbejde, som vi også gjorde flere steder i FDM's test, eller man kan være uheldig at trække en nitte hos et værksted, der simpelthen ikke er opgaven voksen. Testen viser dog, at hvis man er i stand til at finde det gode, frie værksted, så kan der være mange penge at spare.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.