• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
2. november 2005 - Pressemeddelelse - Fiat

Fedt for Fiat

Fiat solgte tre gange så godt som nærmeste konkurrent

Grande Punto vakte grande interesse på bilmessen i Herning. Grande Punto vakte grande interesse på bilmessen i Herning.

Pressemeddelelse - Fiat
Fiats store udstillingsstand på bilmessen "Biler for Alle" i Herning var en kæmpe succes. Fiat lukkede et stort antal salgsaftaler på selve messen - ikke mindst var der rift om den nye stjerne i Fiat-familien, Grande Punto.

Fiat Automobiler Danmark solgte tre gange så mange biler som den nærmeste konkurrent på bilmessen "Biler for Alle". Dermed gav det pote for Fiat at have stablet den absolut største udstillingsstand på benene med samlet 30 forskellige biler samt en lang række underholdende indslag og tilbud til messegæsterne.

Satsning på salg
"Normalt sælger man jo ikke biler i et nævneværdigt omfang på sådan en messe, men i Herning havde vi virkelig satset hårdt og lavet en udstillingsstand, som dels var svær at komme udenom i kraft af sit omfang og sit spektakulære program, og som dels var gearet til også at være en decideret salgsstand. Resultatet var over al forventning," siger adm. direktør i Fiat Automobiler Danmark, Niels Rønnebech.

Niels Rønnebech glæder sig over, at den danske organisation havde formået at få hele fem skandinaviske premiere-biler fra både Fiat og Alf Romeo-familien med på messen - nemlig den nye Alfa Romeo 159, den nye Alfa Romeo Brera, den nye Fiat Grande Punto, den nye Fiat Croma og endelig den nye varebil Doblò Cargo, der netop er blevet kåret som "Van of The Year 2006".

Grande interesse
"Ikke mindst var interessen for den smukke, men fornuftige Grande Punto nærmest overvældende - og det er da også den, vi solgte flest af på messen. Det lover godt for salget hos vore forhandlere i de kommende måneder. I Danmark er der i øjeblikket en stor efterspørgsel efter mindre biler, og det er klart et område, hvor vi står stærkt på markedet," siger den danske direktør.

Fiat Gruppen har netop offentliggjort regnskabstallene for 3. kvartal 2005, som cementerer den positive udvikling i koncernen. Således kan der bl.a. konstateres et bruttoresultat på 232 mio. euro mod et bruttoresultat på minus 30 mio. euro i 3. kvartal 2004. Også den danske importør melder om gode resultater:

"Med en trimmet organisation, et styrket forhandlernet, øgede markedsandele og de stærke nyheder, vi har lanceret i indeværende år, er der ingen tvivl om, at vi kommer ud med et flot resultat for 2005," fastslår Niels Rønnebech.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.