• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
17. oktober 2005 - Pressemeddelelse - Fiat

Ny Fiat Doblò Cargo

Fiat lancerer en ny Doblò Cargo der er vokset på alle leder

Fiat lancerer en ny Doblò Cargo, der er større end sin forgænger, har et stærkere motorprogram og et mere moderne design. Som noget helt nyt kan man nu få Doblò Cargo med en ekstra stor akselafstand. Fiat lancerer en ny Doblò Cargo, der er større end sin forgænger, har et stærkere motorprogram og et mere moderne design. Som noget helt nyt kan man nu få Doblò Cargo med en ekstra stor akselafstand.

Pressemeddelelse - Fiat
Fiat er en af verdens største producenter af lette kommercielle køretøjer, som er nemme at laste, komfortable og til rigtig gode priser. Doblò Cargo er et godt eksempel, som siden sin lancering i 2001 har solgt mere end 300.000 styk. Nu har Fiat frisket sin populære varebil op med nyt design, nyt motorprogram samt en ekstra version med længere akselafstand.

Den nye Fiat Doblò Cargo har skandinavisk premiere i Herning i forbindelse med bilmessen "Biler for Alle" den 27. til den 30. oktober.

Nu med to forskellige akselafstande
Doblò Cargo er kendt for at være en rummelig varebil, der er nem at laste. Nu er den nye Doblò Cargo blevet større, mere rummelig og som noget helt nyt kan den erhverves med to forskellige akselafstande: En med en kortere akselafstand (SWB) og en med en længere (LWB).

SWB-modelen har en akselafstand på 2583 mm (før var afstanden på 2566 mm), længden er 4253 mm (mod før 4159 mm) og højden er 1722 mm (mod 1714 mm førhen). Det giver et varerum på 1680x1470x1305 med en volumen på 3,2 m3. Man kan også få en version med højt tag, hvor den indre højde er 1550 mm, hvilket giver en volumen på 3,8 m3. Den nye LWB-model - også kaldet Doblò Cargo Maxi - har en akselafstand på 2963 mm, er 4633 mm lang og har en højde på 1722 mm. Varerummet på denne version har en volumen på 4 m3 (1550 almindelig tag) med målene 2060x1470x1305. Alle versioner har en lasteevne på 850 kg - det er en forøgelse på 50 kg i forhold til nuværende Doblò Cargo.

Til "Biler for Alle" i Herning udstiller Fiat Automobiler Danmark A/S både en SWB og en LWB-model.

Stærkt motorprogram
Den gamle 1,6 benzinmotor på Doblò Cargo er udskiftet med en ny 1,4 8V motor med 77 hk og 115 Nm. Derudover er der to turbodieselmotorer. Der er en 1.3 Multijet motor som nu yder 75 hk, 190 Nm og med et forbrug på 18,5 km/l.

Det er den mindste og mest avancerede anden generation af Common Rail direct injection dieselmotor. Derudover er der 1.9 Multijet motoren, som yder 105 hk, 200 Nm og med et brændstofforbrug på 17,5 km/l. Alle motorer opfylder den nye EURO 4 norm.

Smart facelift
Fiat har også givet den nye Doblò Cargo et facelift, hvor elegance og funktionalitet forenes.

Set forfra har varebilen fået nye smarte forlygter, ny kofanger (hvor der kan integreres tågelygter) samt ny kølergrill og kølerhjelm. Også bagenden har fået en omgang med nye baglygter og ny kofanger med integrerede reflekser. Derudover har Doblò Cargo også fået ny dør, fenderlister og nye 15'' hjul. Og kabinen har også fået en opfrisker med nye dørpaneler og farver til instrumentpanelet og indtrækket samt et nyt design ved handskerummet.

Modelprogrammet
Nedenstående priser er vejledende, inkl. registreringsafgift, ekskl. moms og levering. Brændstofforbrug er ved blandet kørsel.

1.4 Base (SWB)
Effekt:77 hk
Drejningsmoment: 115 Nm
Brændstofforbrug: 13,5 km/l
Pris: 89.999 kr.

1.3 MJ Base (SWB)
Effekt: 75 hk
Drejningsmoment: 190 Nm
Brændstofforbrug: 18,5 km/l
Pris: 98.698 kr.

1.3 MJ SX (SWB)
Effekt: 75 hk
Drejningsmoment: 190 Nm
Brændstofforbrug: 18,5 km/l
Pris: 103.998 kr.

1.9 MJ Base (SWB)
Effekt: 105 hk
Drejningsmoment: 200 Nm
Brændstofforbrug: 17,5 km/l
Pris: 105.698 kr.

1.9 MJ SX (SWB)
Effekt: 105 hk
Drejningsmoment: 200 Nm
Brændstofforbrug: 17,5 km/l
Pris: 110.998 kr.

1.9 MJ SX Maxi (LWB)
Effekt: 105 hk
Drejningsmoment: 200 Nm
Brændstofforbrug: 17,5 km/l
Pris: 119.998 kr.




BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.