• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
30. september 2005 - Bilpriser.dk

Prisen passer

Med varebiler får du hvad du betaler for

Med varebiler får du, hvad du betaler for. lyder konklusionen i en ny analyse fra Bilpriser.dk. Med varebiler får du, hvad du betaler for. lyder konklusionen i en ny analyse fra Bilpriser.dk.

Af Jeppe Lykke Hansen, Bilpriser.dk
Den gule feber er over os - De gule plader er kommet for at blive. Danske virksomheder har altid vidst, at der ikke er grund til at betale op til flere hundrede tusinde ekstra for et bagsæde, hvis ikke man har brug for at have folk bag i bilen. Og inden for de seneste år er det også blevet almen viden blandt de almindelige forbrugere. Vurderingsfirmaet Bilpriser.dk har netop lavet en analyse, hvor de kigger på totalomkostningerne ved en række varebiler, og vurderingsfirmaets konklusion er klar. Du får, hvad du betaler for.

"Vores analyse viser, at varebilernes totalomkostninger nogenlunde følger nyprisen. Stiger nyprisen, stiger dine totale omkostninger tilsvarende," fortæller markedsanalytiker Niels Grøftehauge fra Bilpriser.dk.

Mindre varebiler og kassevogne
Analysen tager udgangspunkt i en række af de mindre varebiler, som typisk købes af både private og virksomheder, samt nogle større varebiler, der kan betegnes som ægte kassevogne, og som i overvejende grad kun købes af virksomheder. Alle priser er udregnet eksklusive moms, men relativt set vil forholdene være de samme, hvis bilerne købes af momspligtige privatpersoner. Beregningerne er baseret på fire års ejertid og 25.000 kilometers årlig kørsel. Analysens totalomkostninger rummer værditab, dieselforbrug og serviceomkostninger.

Analysens billigste bil, Opel Combo til 87.865 eksklusive moms, er også den billigste løsning, da den hver måned koster 2.381 kroner i totalomkostninger, men den anbefales alligevel ikke ubetinget af Niels Grøftehauge.

"Vælger du Combo'en får du den billigste bil, men bilen er også derefter. Vælger du i stedet analysens Touran er udgiften noget højere, men du får mere for pengene. Det er et helt simpelt spørgsmål om, hvor meget du er villig til at betale," siger han, og forsætter:
"Rækkefølgen afspejler køreglæden og brugsværdien for de private brugere, og for virksomhederne, der skal bruge bilerne som firmabiler, afspejler rækkefølgen nogenlunde bilernes størrelse."

Undtagelsen der bekræfter analysen
Blandt de større kassevogne finder vi analysens undtagelse. Volkswagen Transporter kassevogn 1,9 TDI til 190.583 kroner eksklusive moms lægger sig som treer i sin klasse med en månedlig totalomkostning på 3.447 hvormed den trækker fra to billigere konkurrenter, nemlig Ford Transit og Toyota HiAce, samt lægger sig rigtigt flot i forhold til den 13.000 kroner dyrere Mercedes Vito, der, med en månedlig totalomkostning på 4.052 er mere end 29.059 kroner dyrere at eje over analysens fire år.

"Det er levetiden, der er afgørende for værditabet, og hvor den billige Hyundai H1 må forventes at begynde at smuldre væk om en syv års tid, vil Transporteren stadigt køre om ti år. Derfor er den mere end 70.000 kroner dyrere Transporter kun 188 kroner dyrere i månedlige totalomkostninger end Hyundai'en," forklarer Niels Grøftehauge.



Download baggrundsmateriale:

Varebilsanalysen2005 (pdf)

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.