• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
29. september 2005 - Pressemeddelelse - Autocom.dk

Omsætningen stiger

Bilauktionen Autocom.dk investerer sig til øget fremgang

Har du tid til at besøge 2.000 bilforhandlere, spørger Autocom.dk's salgschef Morten Holmsten. Har du tid til at besøge 2.000 bilforhandlere, spørger Autocom.dk's salgschef Morten Holmsten.

Pressemeddelelse - Autocom.dk
Den virtuelle auktionshammer slår lystigt i pulten hos bilauktionen Autocom.dk, der har oplevet en omsætningsfremgang på 50,46 procent siden sidste sommer. En del af forklaringen ligger i den positive udvikling i salget af personbiler for privatpersoner, mens også den positive udenlandske udvikling spiller ind.

"Det er efterhånden blevet kendt af den almindelige danske forbruger, at Internet-auktioner er et rigtigt godt sted at sælge, hvis man vil optimere sin pris mest muligt," fortæller Autocom.dk's salgschef Morten Holmsten.

2000 forhandlerbesøg spares
Når en forbruger normalt skal sælge sin bil, kører han typisk rundt til forhandlerne i nabolaget for at finde den forhandler, der vil give mest. På Autocom.dk er det i princippet det samme, der sker, bortset fra at bilerne udbydes til mere end 2.000 bilforhandlere over hele landet. Og fordi det er en auktion sikres det, at sælger dermed finder den forhandler, der villig til at byde mest for bilen.

"Man kan spørge sig selv, om man har tid til at køre hele landet rundt til 2.000 bilforhandlere, når bilen skal sælges, og dernæst køre frem og tilbage mellem dem, der har budt mest for at få prisen yderligere i vejret. På Autocom.dk klarer vi den proces på under et døgn," siger salgschefen.

Bilauktionen har blandt andet brugt den nuværende fremgang til at investere massivt i den internationale ekspansion, hvor eksempelvis den tyske afdeling netop er rykket en i et nyt 200 kvadratmeter stort kontor i Hamborgs centrum. Med det nye kontor som base har auktionen fået den tyske storbank CC-Bank som kunde på virksomhedens såkaldte lukkede auktioner, hvor CC-Bank kan udbyde deres firmabiler til en udvalgt kundekreds. Lukkede auktioner er en service, som Autocom.dk i Danmark primært yder til de store bilimportører.

"Det er fantastisk skulderklap til vores auktion, at en bank som CC-Bank vælger os til at afsætte deres firmabiler. Det viser, at vi er ved at have bidt os godt fast i asfalten under den tyske bilbranche," forklarer Morten Holmsten.

Historiske haller
I Danmark blev der også investeret i nye kontorfaciliteter, da bilauktionen ved årsskiftet rykkede ind på over 1.000 kvadratmeters kontorlokaler i det forhenværende direktionsområde i de historiske Thrige-fabrikker i Odense centrum. Derudover er der ansat en række nye salgskonsulenter, der skal hjælpe private kunder samt en varebilsekspert, der skal hjælpe virksomheder og private med de særlige forhold, der gør sig gældende for gulplade-biler.

Der skal ikke betales for at tilmelde en bil eller for at bruge auktionen generelt. Autocom.dk har et solgt eller gratis-princip, så det er først, når Autocom.dk har formidlet en handel, at der skal betales et auktionssalær. Når bilen sælges koster det mellem 1.600 og 2.500 kroner inkl. moms afhængigt af sælgerens mindstepris.

Klik ind på:
www.autocom.dk



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.