• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
15. september 2005 - Pressemeddelelse - Mitsubishi

Lancer Evo nr. 9

Den nye Mitsubishi Lancer Evolution IX på IAA

Mitsubishi Lancer Evolution har opnået global ikonstatus. Mitsubishi Lancer Evolution har opnået global ikonstatus.

Pressemeddelelse - Mitsubishi
De fleste bilproducenter kan hævde, at de har en særlig beundret model i deres program. Men det er kun et fåtal, der når at få ikonstatus overalt på jorden, som det er tilfældet med Mitsubishi Lancer Evolution.

Den nye Lancer Evolution IX, som er arvtager til mere end 40 års motorsport på allerhøjeste niveau, heraf fem verdens mesterskaber (4 for kørere og 1 for producenter) og sejre i nogle af de skrappeste rallyer såsom East African Safari eller Bandama, er også den seneste udvikling i en modelrække, der startede i Japan i oktober 1992.

Den nye Lancer Evolution IX, der er en moden og kompetent klassiker, vil logisk nok overtage pladsen fra Evolution VIII i slutningen af dette år og vil dermed bringe hele Lancer Evolution køreoplevelsen endnu nogle skridt videre fremad, med eftertryk på effektivitet, fleksibilitet, præstation og raffinement.

280 hk MIVEC motor
Lancer Evolution IX er udstyret med en mere potent version af den velkendte 2-liters DOHC rækkemotor med 4-cylindre. Den 16-ventilede 4G53 turbomotor med intercooler er nu forsynet med Mitsubishi Motors' MIVEC variable ventilstyringssystem.

Sammen med en forbedret turbolader giver MIVEC ventilstyringen bedre motorpræstationer over hele omdrejningsområdet. Ud over hurtig respons gennem hele momentforløbet har det avancerede ventilsystem også reduceret brændstofforbruget med 3%.

Til fordel for miljøet lever den nye Evolution MIVEC motor allerede op til EURO-4 emissionsnormerne.

6-trins gearkasse
Som et svar på de europæiske kunders krav har Mitsubishi Motors besluttet også at tilbyde en 6-trins manuel gearkasse til Lancer Evolution med europæiske specifikationer.

Denne gearkasse, hvis lancering falder sammen med introduktionen af Lancer Evolution IX, har et udvekslingsforhold, der er udvalgt til at give en høj præstation over et bredt tværsnit af kørselsforhold, samtidig med at den friske acceleration og den legende lette kørsel ved høje hastigheder bibeholdes.

Den læderbetrukne gearknop er endnu mere ergonomisk og passer let og sikkert i førerens hånd og er monteret oven på en kort gearstang for at opnå et kvikt gearskifte.

Vægtreduktion
Gennem omfattende forskning og udvikling, kombineret med feedback fra WRC-rallydeltagelse, er det lykkedes at reducere den samlede vægt i væsentlig grad sammenlignet med tidligere Lancer Evolution modeller. Et tag produceret udelukkende i aluminium samt sikkerhedsbjælker af aluminium i sidedørene bidrager f.eks. til et lavere tyngdepunkt, hvilket giver en mere stabil og præcis håndtering.

Taget er et godt eksempel på de resultater, der er opnået: Ved at benytte den innovative teknik med selv-skærende nitter til at fæstne aluminiumstaget til det selvbærende stålkarrosseri har Mitsubishi Motors kunnet spare 4 kg og sænke tyngdepunktet med omkring 3 mm. Denne vægt reduktion i taghøjde svarer rent faktisk til en vægtreduktion på 12 kg i motorhjelmshøjde. Desuden øger aluminiumstaget den samlede stivhed i konstruktionen. Andre vægtreducerende elementer omfatter kulfiber hækspoileren, de lette smedede alufælge og motorhjelmen i aluminium.

Bilstein undervogn
Den nye Lancer Evolution IX bliver udstyret med den nyeste type Bilstein sports støddæmpere. Disse nye støddæmpere forbedrer vejgrebet på en lang række underlag, samtidig med at de øger evnen til at klare sving ved høj hastighed, forbedrer kraftoverførslen og gør, at bilens forende dykker mindre under opbremsninger. ( I Danmark er Bilstein støddæmpere ikke standard)

De dynamiske køreegenskaber på den nye Lancer Evolution IX er primært blevet forbedret via anvendelse af den nye Bilstein affjedring og ikke mindst ved en yderligere vægtreduktion af den uaffjedrede masse i de lette Enkei 17'' fælge, der er standard i de nordiske lande.

Komfort
Entusiaster vil også værdsætte det nye læder / Alcantara indtræk på den velformede RECARO sportssæderne foran, der er designede til europæiske bagdele!. Denne sædekombination giver den bedste balance mellem støtte og komfort på samme tid.

Andre forbedringer omfatter et 3-egeret sort MOMO læderrat samt alu-pedaler.

Ved siden af de forberede køreegenskaber er det også af væsentlig betydning at den nye Bilstein undervogn forbedrer kørekomforten generelt - hvilket det standardmonterede aircondition også bidrager til bilens nydesignede centerkonsol har desuden gjort det muligt at lave en væsentligt pænere montering af audio og navigationsanlæg.

Foreløbige specifikationer Lancer Evolution IX
Motor: 2.0-liter 16-v DOHC MIVEC, med turbolader og intercooler
Motorstørelse: 1,997 ccm
Boring og slaglængde: 85.0 x 88.0 mm
Kompressions forhold: 8.8
Max. effekt: 280hk / 6,500 omdr.
Max. moment: 355 / 3,500 Nm
Gearkasse: 6-trins manuel
Styretøj: Tandstang med servo
Affjedring for: McPherson ophæng med skruefjedre, krængnings- og tårnstabilisator
Affjedring bag: Muliti-link med stabilisator
Bremser for: 17'' ventilerede Brembo skiver med 4 kalibre
Bremser bag: 16'' ventilerede Brembo skiver med 2 kalibre og indbyggede p-bremser
Dæk (for og bag): 235/45R17 93W
Hjul (for og bag): 17 x 8.0JJ letmetalfælge



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.