• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
12. september 2005 - Pressemeddelelse - Honda

Civic revolution

IAA-premiere på ny revolutionerende Honda Civic

Premiere på ny revolutionerende Honda Civic på IAA-bilmessen i Frankfurt Premiere på ny revolutionerende Honda Civic på IAA-bilmessen i Frankfurt

Pressemeddelelse - Honda
Årets IAA-bilmesse i Frankfurt er scenen for afsløringen af den nye, spændende Civic-serie. Der er gået et halvt år, siden konceptbilen blev vist på bilmessen i Genève.

Den skabte store forventninger, og der er sket bemærkelsesværdigt få udvendige ændringer for at tilpasse den til serieproduktion. Det spændende, nyskabende og sporty design kombineret med et højt udstyrsniveau og gennemgribende funktionalitet sætter nye standarder for det meget konkurrenceprægede C-segment.

Højere ydelse og bedre brændstoføkonomi
Samtidig er der verdenspremiere på den nye Civic Hybrid 4-dørs. I bilens hjerte findes et betydeligt mere kompakt og effektivt Honda Hybrid System med højere ydelse og bedre brændstoføkonomi.

Accord og Honda S2000 kommer i opdaterede modeller med designændringer og tekniske opdateringer, Accord og Honda S2000 kommer i opdaterede modeller med designændringer og tekniske opdateringer, der sikrer endnu større køreglæde. Desuden tilbydes nye avancerede sikkerhedssystemer til Accord - indtil videre dog ikke i Skandinavien.

Sikkerhed har høj prioritet hos Honda. Der arbejdes hårdt på at udvikle teknik, der sætter nye sikkerhedsstandarder. Et udvalg af disse systemer vises på Hondas stand i en specialversion af Honda Legend, bl.a. CMBS (Collision Mitigation Brake System), den såkaldte pop-up motorhjelm, der skal mindske skaderne på fodgængere ved påkørsel, samt Intelligent Night Vision.

Ny revolutionerende Civic 5d til Europa
Med lanceringen af den nye model rykker Civic i en sporty, emotionel retning med masser af køreglæde. Bilen har fået et mere dynamisk kileformet cab forward-design, og selvom bilen er kortere, bredere og lavere end forgængeren, er det ikke gået ud over fleksibilitet og funktionalitet. Den er tværtimod yderst praktisk og har desuden masser af udstyr i standardudgaven.

Afstanden fra forsidepassagerens hofte til bagsædepassageren, der er et vigtigt mål for bilens rummelig- Afstanden fra forsidepassagerens hofte til bagsædepassageren, der er et vigtigt mål for bilens rummelighed, er 803 mm og kan således måle sig med flere større biler i D-segmentet.

Den nye Civic er ekstremt funktionel. Bagsæderne kan vippes op, så der dannes endnu et opbevaringsområde bagest i passagerkabinen. Bagsæderne har også en smart funktion, hvor de lægges ned i én bevægelse og skaber et helt fladt læsseområde. Når forsædet også lægges ned, bliver der plads til ting på op til 2,6 m i længden.

Indvendigt har Honda anvendt "Dual Link"-konceptet, hvor vigtige oplysninger om kørslen, bl.a. hastighed, vises øverst i instrumentpanelet, mens øvrige oplysninger vises på den nederste del. Med dette design kan vises øverst i instrumentpanelet, mens øvrige oplysninger vises på den nederste del. Med dette design kan føreren koncentrere sig om kørslen og samtidig få vigtige oplysninger ved blot at flytte øjnene det korte stykke fra vejen til displayet.

Tre motorvarianter
Den nye Civic produceres med tre forskellige motorvarianter, der alle er nye for Civic. 1.8 i-VTEC er desuden en helt ny motor. Alle motorer kombineres med en 6-trins manuel gearkasse, og dermed er den nye Honda Civic den første bil i C-segmentet, der er udstyret med 6-trins gearkasser i alle varianter.

Benzinbilerne kan også udstyres med den nyudviklede 6-trins elektrisk-betjente gearkasse, i-Shift. i-Shift betyder blandt andet, at føreren har adgang til ratbetjent gearskifte, og bilen har ingen kobling. 1,8-litersmotoren er speciel, idet den er forsynet med endnu en nyhed i det anerkendte i-VTEC-system.

Lukningen af indsugningsventilerne forsinkes under kørsel ved moderat hastighed og lav belastning. Herved reguleres indsugningsmængden for brændstof-luft-blandingen, og gasspjældet står helt åbent, hvilket mindsker indsugningstabet med op til 16 %. Resultatet er en brændstoføkonomi, der kan sammenlignes med en 1,5-litersmotor, men med en accelerationsydelse som en 2,0-litersmotor. Et stykke tid efter den danske lancering i februar 2006 introduceres den ottende generation af Civic også med Hondas meget roste 2.2 i-CTDi dieselmotor. Den sikrer en meget støjsvag og jævn kørsel, og med en fantastisk ydelse og brændstoføkonomi sætter den nye standarder for sit segment. Den tredje motor er en 1.4 i-DSI (intelligent-Dual and Sequential Ignition), der kører 16,3 km/l ved blandet kørsel og har en emission på mindre end 143 g CO2 pr. kilometer. P.t. er det usandsynligt, at 1.4 i-DSi kommer til Danmark i den nye Civic.

Den nye Civic bliver en af de sikreste biler i sin klasse. ABS med elektronisk bremsekraftfordeling (EBD), VSA (Vehicle Stability Assist), et innovativt system, der minder bagsædepassagererne om brug af sikkerhedsseler, samt dobbelte selestrammere og aktive nakkestøtter på forsæderne indgår i standardudstyret.

Det forventede resultat af Euro NCAP-crashtesten for den nye Civic er 5 stjerner for frontal- og sidekollisioner, 3 stjerner for fodgængerbeskyttelse og 4 stjerner for beskyttelse af børn, og den er således en af de sikreste biler i sin klasse.

Civic Hybrid med verdensledende emissionsniveauer
I den helt nye Civic Hybrid kombineres moderne og karakteristisk design med en ny 1,3-liters 3-trins i-VTEC-motor og et endnu mere effektivt IMA-system (Integrated Motor Assist). Det giver endnu bedre brændstoføkonomi end forgængeren. Systemet omfatter en række nyskabelser. For eksempel lukkes de inaktive cylindere under nedbremsning. Det begrænser motorens pumpetab og giver en 10 % forbedring i genvinding af bremsekraften sammenlignet med den eksisterende Civic IMA.

Den nye Civic Hybrid har lavere komponentfriktion og en el-motor med 1,5 gange større effekt end forgængeren. Den har et intelligent styresystem, der veksler mellem ventilstyring på tre niveauer og regulerer, hvor meget el-motoren skal arbejde, alt efter kørselsforholdene. Det giver det nye Honda Hybrid System en 20 % effektstigning i forhold til det eksisterende system. Motorydelsen kan sammenlignes med en 1,8-litersmotor, samtidig med at brændstoføkonomien er forbedret. Motoren er blevet mere kompakt, og emissionsniveauerne er verdensledende.

Ny, opdateret Accord 2006
Endeligt vil nogen sige. Den faceliftede Accord 06, som vises for første gang i Frankfurt, introduceres på det danske marked med den priste 2.2 i-CTDi dieselmotor. Det gør den til en endnu mere oplagt firmabil med sine fremragende køreegenskaber og motorgang samt imponerende brændstoføkonomi.

Accord får også en ansigtsløftning i form af 2006-modellens nye front og nye letmetalfælge til både Sedan og Tourer. Desuden får Sedanen nye kofangere bagpå og nye baglygter. Modellen er også opdateret indvendig med bl.a. et nyt instrumentpanel. 2.0 i-VTEC får endnu bedre egenskaber takket være et DBW-system (Drive By Wire), som gør det muligt at opnå maksimal effekt og drejningsmoment ved omdrejningstal, der er 500 omdrejninger lavere end tidligere.

Sikkerheden i Accord-biler med denne motor er også bedre end nogensinde takket være VSA-systemet (Vehicle Stability Assist), Hondas egenudviklede stabilitetssystem med fire kanaler, der hjælper føreren med at bevare kontrollen i sving, under acceleration og ved pludselige manøvrer. Det sker ved at bremse højre eller venstre hjul efter behov og styre gasspjælds- og tændingssystemerne. Med præsentationen i Frankfurt af den opdaterede Accord-serie introduceres også Hondas ADAS-teknik (Advanced Driving Assist System) for første gang på det europæiske marked (ikke på det danske marked).

ADAS består af flere systemer, der samarbejder for at gøre kørslen mere komfortabel og ikke mindst mere
sikker: LKAS-systemet (Lane Keeping Assist System) har et kamera, der registrerer, om bilen er på vej ud af sin vognbane. Det sender relevant information til EPS-systemet (Electric Power Steering), som kombineret med førerens ratbevægelser er med til at holde bilen inden for vognbanen. ACC-systemet (Adaptive Cruise Control) aflaster på samme måde føreren ved motorvejskørsel (eller kørsel på lignende veje) ved automatisk at regulere både hastighed og afstand til køretøjet foran. Dette sker ved hjælp af mm-bølgeradar og sensorer, der registrerer køretøjets hastighed og bevægelsesretning.

Hondas exceptionelle roadster S2000 opdateret 2006-modellen af Hondas to-sæders roadster, Honda S2000, er ligeledes opdateret, og den vises for første gang i Frankfurt. Ligesom Accord 2.0 i-VTEC udstyres Honda S2000 nu med et DBW-system til præcisionsstyring af gasspjældet og forbedret motorstyring. Sikkerheden øges også med det nye VSA-system. Endvidere er bilen forsynet med en endnu mere avanceret gearkasse.

Modellen fås i to nye farver, Deep Burgundy Metallic og en flot lysende Bermuda Blue Pearlescent. Desuden kan den forsynes med nye 17''-letmetalfælge med 10 eger. Interiøret fås i nye farvesammensætninger af brunt (birk) og sort, og aluminiumsdetaljerne på midterkonsollen har fået en sort finish. Nu kan man også nyde lydanlægget med kalechen nede takket være de nye 60 W-højtalere, der sidder på hver sin side af de to styrtbøjler bag nakkestøtten - en perfekt placering for god lyd under kørslen. Som noget nyt kan der som ekstraudstyr bestilles en hardtop fra fabrikken. For dem, der vil have en endnu mere personlig Honda S2000, fås et nyt, sporty tredelt cover i samme farve som karosseriet, der sidder over den sammenfoldede kaleche. Det følger nakkestøtterne/styrtbøjlernes hvælvede form, hvilket giver et karakteristisk udseende og leder tankerne hen på klassiske sportsvogne.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.