• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
26. august 2005 - Pressemeddelelse - Opel

Den dansende Opel

Opel åbner Frankfurt med en Cabrio-Coupe-Lambada

Taget på Astra TwinTop består af kun tre dele, der sammen de to C-stolper, er med i de bevægelser, som teknikerne har døbt Lambada. Taget på Astra TwinTop består af kun tre dele, der sammen de to C-stolper, er med i de bevægelser, som teknikerne har døbt Lambada.

Pressemeddelelse - Opel
Opel skaber liv blandt de ellers stillestående udstillede biler på Frankfurt Motor (15. til 25. september) med en dans på Opel standen. Besøgende kan opleve Astra TwinTop - en verdenspremiere - udføre en "Cabrio-Coupé-Lambada", når den åbner og lukker taget.

Ved et tryk på en knap gennemfører fem sektioner nøje koreograferede bevægelser ved hjælp af fem elmotorer, otte hydrauliske cylindre, 13 sensorer og 14 bevægelige led.

Største fordel ved det nykonstruerede tag: de enkelte dele er mindre end i konventionelle systemer - og fordrer derfor mindre plads, når du gemmes af vejen i bagagerummet - når bilen skal køres som cabriolet.

Funktionaliteten først
Designernes motto var: første funktionalitet, så stil. Ud fra disse tanker gik GMs og Opels teknikere i samarbejde med CarTopSystems (CTS) for at udvikle det ultimative tagsystem. Det omfatter ikke alene attraktive linier, men desuden enestående pladsforhold for et foldetag. Takket være den gode benplads og skulderbredde i Astra TwinTop oplever passagererne også i bagsædet god komfort under kørslen.

Projektlederen Klaus-Rudolf Reuter siger bl.a.: "Vi analyserede alle tagsystemer på markedet. Hurtigt fandt vi ud af, at ingen af dem levede op til vore krav om at kunne tilbyde et spændende design sammen med en rummelig kabine og en masse bagageplads. Så den eneste mulighed var, at vi måtte skabe en helt ny løsning."

Teknikerne: en Lambada
Det krævede en hel del fintuning at iscenesætte de bevægelser, tagets enkelte dele skal foretage ved hjælp af fem elmotorer, otte hydrauliske cylindre, 13 sensorer og 14 bevægelige led hver gang, taget åbnes eller lukkes. Teknikerne døbte bevægelserne Lambada.

Den fuldautomatiske dans sker efter tryk på en knap i overkanten af forruden - eller ved et tryk på bilens fjernkontrol. Dansetrinene forberedes ved at sideruderne bevæger sit et par millimeter nedad fra vindueslisterne. Derpå vipper bagagerumsklappen op mod bilens bagende, mens det forreste tagelement bevæger sig fra dets fastgørelse.

Den mest iøjnefaldende scene er, når de tre tagelementer bevæger sig bagud, mens de drejer sig om leddene lige ved bagsæderne. Samtidig bevæger bagruden sig fremad ud af fastgørelsen i C-stolperne, og dækkenet bag de bageste nakkestøtter rejser sig. De tre tagdele glider derpå ned og pakker sig sammen i den øverste halvdel af bagagerummet. Før panelet bag bageste hovedstøtter og bagagerumsklappen går tilbage til den oprindelige position, dækker to mindre klapper for mellemrummene.

Finalen på denne 30 sekunders forestilling sker, når sideruderne går op til deres oprindelige position. Et signal lyder, når tæppet går.

Fejlfri operation
Systemet er konstrueret til fejlfri operation. Taget kan kun åbnes, når rumdeleren i bagagerummet er på plads. Der er en sensor i forbindelse med denne beskyttende væg, som deler bagagerummet horisontalt - så der ikke opstår karambolage med bagage i rummet.

Projektchefen Reuter siger: "Showeffekten er naturligvis en sidegevinst. Vi satsede på god funktion med så få bevægelige dele som muligt. Mange forslag med puslespilslignende tagelementer havnede hurtigt i papirkurven. Designerne kunne simpelthen ikke acceptere de ideer, fordi så mange sammenføjninger ville forstyrre de rene linier i designet af bilen. Vores løsning er ikke alene fin at se på, men også fremragende ud fra aerodynamiske og lydmæssige krav."

Nem håndtering af bagage
Ingeniørerne indbyggede også en absolut nyhed i Astra TwinTop: det eldrevne lastesystem Easy Load. Takket være dette kan bagagerummets 200 liter udnyttes fuld ud, med taget "stuvet ned". Ved tryk på en knap hæves tagdelene i bagagerummet 25 centimeter. Kufferter og indkøbsposer under rumdeleren kan derpå nemt fjernes eller placeres. Projektleder Klaus-Rudolf Reuter: "Jeg er sikker på, at bilejerne kommer til at sætte stor pris på denne standardmulighed, fordi det er nemt at komme til bagagen, selv når toppen er nede."

Astra TwinTop har et bagagerum på 440 liter med taget oppe. En væsentlig detalje ved dagligdags brug. Bagagerumsklappens hængsel er også pladsbesparende - med 14 bevægelige led - en premiere i Astra TwinTop.

Bagagerumsgulvet er sænket tre centimeter i forhold til den 5-dørs Astra, og det giver ekstra plads. Der er desuden rum til småting i siderne af bagagerummet, der er en åbning med klap til bagsædet til f.eks. ski, og ved reservehjulet kan den sammenklappelige vindafviser i fire dele og et dækreparationssæt opbevares.

Astra TwinTop er udviklet på rekordtid, nemlig kun 17 måneder, bl.a. ved udstrakt brug af computer simulationer og de mange erfaringer, som CTS bibragte projektet. Den 4-sædede Astra TwinTop ruller af samlebåndene i Antwerpen, Belgien, fra begyndelsen af 2006. Her på fabrikken monteres også hele tagmodulet.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.