• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
15. august 2005 - Pressemeddelelse - Honda

Ny Honda Civic

Honda lancerer helt ny Civic på det europæiske marked

Honda Civic er 33 år gammel, men bærer sin alder med ynde. Honda Civic er 33 år gammel, men bærer sin alder med ynde.

Pressemeddelelse - Honda
Honda Motor Europe Ltd. har meddelt, at den helt nye Civic - 8. generation - snart er klar til det europæiske marked. Civic'en, som er bredere og lavere end den udgående model, bevarer næsten hele den emotionelle styling, der kendetegnede den konceptbil, som blev præsenteret på biludstillingen i Geneve i marts 2005.

Denne nye model præsenteres første gang på biludstillingen i Frankfurt i september 2005 og forventes at komme på markedet i begyndelsen af 2006.

Gammel model
Civic, som verden blev præsenteret for første gang i 1972, har gennemgået mange ændringer for at bevare sin position som Hondas største succes, der tegner sig for ca. en tredjedel af Hondas samlede globale salg. Den nuværende syvende generation af Civic bygges i 11 lande og sælges på 160 markeder verden over.

Den kommende ottende generation af Civic byder på revolutionerende ændringer og vil forsøge at sætte nye standarder for det stærkt konkurrenceprægede europæiske C-segment, navnlig i den øverste del af segmentet.

Sporty retning
Den konceptbil, der blev vist i Geneve, afslørede, at Honda ville flytte Civic'en i en sporty, emotionel retning med masser af underholdende køreglæde. En vigtig faktor for at opnå dette er den kileformede forreste del af kabinen med lavere vægt, større bredde og kortere længde. Den samlede længde er nu 35 mm kortere end hos forgængeren og den samlede højde 35 mm lavere. Men for at skabe en endnu mere dynamisk silhuet og en bil i C-segmentet med bedre køreegenskaber besluttede Honda sig for at øge den samlede bredde med 65 mm og sporvidden for og bag med hhv. 34 mm og 45 mm.

Indvendigt har Honda anvendt "Dual Link"-konceptet, hvor vigtige oplysninger om kørslen, bl.a. hastighed, vises øverst i instrumentpanelet, mens øvrige oplysninger vises på den nederste del. Med dette design kan føreren koncentrere sig om kørslen og samtidig få vigtige oplysninger, der understreger bilens brugervenlige og underholdende egenskaber. Brugsmæssigt kan bagsæderne vippes op, så der dannes endnu et opbevaringsområde bagest i passagerkabinen.

Fladt læsseområde
Bagsæderne har også en smart funktion, hvor de lægges ned i én bevægelse og straks skaber et fladt læsseområde. Bagagerummets totale volumen er imponerende med hele 485 liter takket være benzintankens midterplacering. Bagagerummets bund kan lægges ned, så der fremkommer et rum under gulvet.

Al denne fleksibilitet giver en skjult alsidighed, man ikke forventer i en så sporty bil. Der er tre forskellige motorvarianter: En benzinmotor på 1339 cm3 og 61 kW/83 PS, en helt ny benzinmotor på 1798 cm3 og 103 kW/140 PS og en dieselmotor på 2204 cm3 og 103 kW/140 PS. Alle motorer kombineres med en sekstrins manuel gearkasse, og dermed er den nye Honda Civic den første bil i C-segmentet, der er udstyret med sekstrins gearkasser i alle varianter. Benzinmotorerne kan også kombineres med sekstrins automatgear.

Max bremseevne
Alle Civic-modeller har ABS og EBD (elektronisk bremsekraftfordeling), der justerer bremseeffekten på alle fire hjul, for at sikre maksimal bremseevne og stabilitet samt optimale køreegenskaber. Alle nye Civic-modeller har også VSA (Vehicle Stability Assist), der hjælper føreren med at bevare kontrollen i sving, under acceleration og ved pludselige manøvrer ved at bremse højre eller venstre hjul efter behov og styre gasspjælds-og bremsesystemerne.

Passiv sikkerhed har altid været vigtig for Honda. Den nye Civic har et innovativt system, der minder bagsædepassagererne om brug af sikkerhedsseler, og begge forsæder har dobbelte selestrammere. De aktive nakkestøtter på forsæderne spiller en afgørende rolle for at beskytte passagererne mod farlige piskesmældsskader.

Det forventede resultat af Euro NCAP crashtesten for den nye Civic er 5 stjerner for frontal- og sidekollisioner, 3 stjerner for fodgængersikkerhed og 4 stjerner for beskyttelse af børn, og den er således en af de sikreste biler i sin klasse, især i betragtning af at den har det korteste frontudhæng i C-segmentet.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.