• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
2. august 2005 - Pressemeddelelse, VW

Levende loft i ny VW

Naturlig højteknologi skaber nye arbejdspladser i Brasilien

Den nye Fox har økologiske naturfibre i loftsbeklædningen. Den nye Fox har økologiske naturfibre i loftsbeklædningen.

Pressemeddelelse, Janne Degn Skalkam, VW
Som noget nyt inden for bilproduktionens verden anvendes der ud over kokosfibre for første gang fibre fra curauáplanten i Fox. Begrebet "råstoffer, der vokser ud igen" skal i denne sammenhæng tages bogstaveligt.

Curauáfibrene er fordelagtige på grund af enestående kvalitet, og de sikrer arbejde langt ud i fremtiden for ansatte i landbruget i Fox-produktionslandet Brasilien.

Økologisk produktion
Normalt består en bils loftbeklædning af polyurethan-skum, som er forstærket med glasfiber. Det gælder dog ikke for taghimlen i Volkswagens nye Fox. I denne bil er råstoffet organiske fibre fra curauáplanten. Den hører til ananasfamilien og har flere interessante fordele. Først og fremmest dyrkes planten økologisk, og fibrene kan recirkuleres 100 procent. Desuden er plantematerialet lugtfrit og har en behagelig overfladestruktur.

Fibrene er lette og stabile, optager næsten ingen fugt, og ikke mindst kan de forarbejdes uden anvendelse af større energimængder. Når de blandes ligeligt med det ligeledes 100 procent genanvendelige syntetiske stof polypropylen, er de derfor ideelle som materiale til indvendige dele i biler, som for eksempel loftbeklædningen eller beklædningen på bagklappen.

Nye arbejdspladser og sociale initiativer
Curauá dyrkes almindeligvis i Sydamerika af indianere og indfødte. Volkswagen indkøber ca. 100 ton om måneden af materialet, som dyrkes på et landbrugsområde på ca. 1.500 hektar. I denne forbindelse samarbejder Volkswagen med det brasilianske forsknings- og udviklingsprogram "Amazon-områdets fattigdom og miljø", også kaldet "Poema".

Som konsekvens heraf oprettes der løbende indtil 2006 ca. 10.000 nye arbejdspladser for den oprindelige befolkning i den brasilianske stat Pará i nærheden af byen Santarém. Ud over muligheden for at tjene penge får de ansatte og deres familier også adgang til skoler og lægebehandling, hvilket stadigvæk er uden for rækkevidde for en stor del af den brasilianske befolkning.

Den nye Fox bliver produceret i den brasilianske by Curitiba. Volkswagen-fabrikken São José dos Pinhais hører til koncernens mest moderne produktionsanlæg og beskæftiger over 2.500 medarbejdere. Foruden den nye Fox fremstiller de Golf og Saveiro, som er en model specielt beregnet til det sydamerikanske marked.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.