• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
18. juli 2005 - Pressemeddelelse - Porsche

Intens motorsport

Ny Porsche prototype i den amerikanske Le Mans-serie

Ny sportsprototype fra Porsche går ind i den testende fase. Ny sportsprototype fra Porsche går ind i den testende fase.

Pressemeddelelse, Porsche, Annette Mønsted
I april måned 2005 annoncerede Dr. Ing. h.c. F. Porsche AG, Stuttgart det intensiverede motorsportsprogram i Nordamerika, og nu har udviklingen af den nye prototype til kundemotorsport i LMP2 (Le Mans Prototype 2) kategorien i den amerikanske Le Mans-serie (ALMS) 2006 nået den afgørende realiseringsfase. De første funktionelle testkørsler er allerede blevet gennemført med succes på Porsches forsknings- og udviklingscentrums testbane i Weissach.

Dermed er den praktiske testning af den nye sportsvogn officielt indledt. Den nye sportsprototype afspejler i et og alt Porsches eget design og konstruktion; lige fra carbonfiber-kevlar-yderbeklædningen, over den nye motor, kraftoverførsel, til chassis og undervogn.

Reglementeret V8'er
Prototypen bliver drevet af en nyudviklet 90-grad-V8-langdistance-racemotor, som er udstyret med en reglementeret luftmængdebegrænser og med 3.4 liter cylindervolumen yder den 480 Hk. Motoren udmærker sig ved en let vægt såvel som et særligt dybtliggende tyngdepunkt. Aggregatet råder over 4-ventil teknik, tørsumpssmøring og enkelt gasspjæld.

Den sekventielle sekstrins constant-mesh gearkasse med en 3-skiver carbonkobling er en bærende del i chassiset og betjenes via et kontaktsystem i rattet. Ligesom Porsche Carrera GT, råder den nye prototype også over en kulfiber monocoque. Til denne ekstremt stærke og samtidig lette struktur er de forreste og bageste hjulophæng fastgjort. Hjulophænget består af dobbelte trekantsbærearme samt justerbare fjedre, tværstabilisatorer og støddæmpere.

Den nødvendige deacceleration, som motorsporten kræver, sikres ved et bremsesystem med dobbelte hovedbremsecylindre, variabel bremsekraftfordeling og ventilerede kulfiber bremseskiver, der på forakslen har en diameter på 380 mm og på bagakslen 355 mm. Som fast involveret samarbejdspartner i hele udviklingsprocessen leverer Michelin dækkene til Porsches nye prototype.

Letvægter
I overensstemmelse med ALMS reglementet for 2006 vejer den nye Porsche LMP2 kun 750 kilo. Det er lykkes at opnå den lave vægt takket være et intelligent, velintegreret letvægtsopbygningssystem. Da prototypen også skal anvendes til kundemotorsport senere hen, har det været udviklingsingeniørernes opgave at opnå den lave vægt uden at gøre brug af eksotiske og derved meget dyre materialer.

Det bliver Penske Motorsports Inc., som er datterselskab i Penske Racing Inc., der i hele den første sæson som det eneste hold kommer til at køre den nye prototype. Efter planen får den nyudviklede Porsche sin debut ved to testløb i 2005 ALMS med Penske-teamet bag rattet: d. 1. oktober ved "Petit Le Mans"-løbet på Road Atlanta og d. 16. oktober i dette års sidste ALMS-løb på Laguna Seca. I den efterfølgende sæson er sportsvognen klar til start i samtlige løb.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.