• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
17. juni 2005 - Pressemeddelelse - Volkswagen

VW's nye folkevogn

Tilbage til rødderne: VW Fox er snart på gaden

Volkswagen Fox skal tage op, hvor den gamle boble slap. Volkswagen Fox skal tage op, hvor den gamle boble slap.

Pressemeddelelse, VW, Janne Degn Skalkam
Til en pris fra kun 126.000 kroner lancerer Volkswagen-forhandlerne i Danmark en lille ny bil, som rummer mere end de fleste i samme bilklasse.

Fox hedder den nye folkevogn. Den kaldes en indstigningsmodel, fordi Fox sælges til en pris, der er usædvanligt lav for en Volkswagen. Dermed er den til at komme i nærheden af for de kræsne unge, der køber bil for første gang. Ikke blot er der glimrende plads, det er også rigtigt let at stige ind og ud af bilen, fordi sæderne er placeret noget højere end normalt i en type bil som denne.

Det er især en fordel for de lidt ældre, der ønsker sig en komfortabel bil med sikkerhed for kvalitet. I det hele taget er Fox en bil for prisbevidste mennesker, der ikke ønsker at gå på kompromis. Ergo: En folkevogn med navnet Fox.

En Fox har, hvad en Fox skal have
Den ser godt ud, den nye Fox, og rummer mere end umiddelbart antaget. Der er plads til vennerne eller børnebørnene. Og der er til enhver tid parkeringsplads, fordi de ydre mål er minimale, mens de indre er maksimale. En smuttur i byen, weekendrejse hjem til forældrene, udflugt med morforældrene eller ekspedition til det store udland. Fox klarer det hele.

Sædvanlige Volkswagen-egenskaber som højt sikkerhedsniveau i forhold til biler i samme kategori, materialer og forarbejdning af høj kvalitet, praktisk indretning og betjening samt de vigtige begreber - komfort og køreglæde - følger med.

En 1,2 liters motor med 55 hk eller en 1,4 liters med 75 hk bringer Fox i bevægelse, og takket være en fortrinlig undervognskonstruktion og en avanceret fartafhængig servostyring styrer den sikkert og villigt. Basisudstyret er i orden, og det er muligt at få mere til. For eksempel er el-betjente sideruder foran og el-indstillige- og opvarmelige sidespejle samt fjernbetjent centrallås samlet i en såkaldt DK-pakke, som kan erhverves til en favorabel pris på 5.000 kroner.

Funktionelle detaljer som variabelt bagsædearrangement er inkluderet i fabrikkens ekstraudstyrsliste, mens stylingudstyr findes i Volkswagens originale tilbehørsprogram og må eftermonteres.

Frem til fortiden
Introduktionen af den nye Fox er et fremadrettet skridt for Volkswagen, der samtidig bevæger sig tilbage i tiden. Kvalitet har siden bilfabrikkens start i 1945 været et bilnøgleord for Volkswagen. Som navnet Volkswagen - folkevogn - mere end antyder, var bilerne fra Wolfsburg oprindeligt konstrueret med tanke på, at også den brede befolkning skulle have adgang til friheden ved at transportere sig i eget køretøj, samtidigt med at bilen havde egenskaber, der bragte den på højde med overklassens ekvipager og automobiler.

Konceptet lykkedes for den tyske bilproducent. Den folkekære Boble levede på alverdens landeveje og i alskens forskellige husstande i utallige år - og overlevede i mangt en garage verden over som både brugsbil og kultobjekt. Den sidste Boble blev færdig så sent som i 2003. Den nye mini-Volkswagen træder i karakter som afløser for Boblen: Langtidsholdbar og til en konkurrencedygtig pris.

Værdifaste Volkswagen-modeller
Efterhånden udviklede og udvidede Volkswagen sit udbud af modeller. Der kom biler af alle størrelser og til snart sagt ethvert formål. Transporter. Golf. Polo. Passat. Phaeton. Touareg. Fra lille Lupo til kæmpemæssige LT. Og en mængde derimellem. Med stedse mere forfinet teknik, på forkant med udviklingen til gavn for hver enkelt bilkøber. Volkswagen voksede eksplosivt, blev eksklusiv, men stadig populær og tilgængelig for de, der vil betale for det ekstra, en Volkswagen byder på.

Fabrikken rundede et skarptslebent hjørne tidligere i år, da Volkswagen nummer 100.000.000 var en realitet. Et imponerende jubilæum, der understreger, at forbrugere på verdensbasis - hvis de overhovedet har muligheden - er enige i, at kvalitet koster, men betaler sig. En Volkswagen består og holder dermed også sin værdi, når det er tid for at sælge den igen.

Folke-Fox forhandles nu
Betegnelsen folkevogn blev mindre relevant, i særdeleshed i et land som Danmark, hvor biler på grund af en voldsom beskatning koster tre gange mere end den reelle pris. Volkswagens vision er at kunne levere biler til alle. Samtidigt ønsker Volkswagen at tage teten og være først med nye innovationer og tiltag: for bilførerens og passagerernes velbefindende, for miljøet og sikkerheden. Det er dyrt at være i frontlinien med udvikling af spændende koncepter.

Heldigvis har Volkswagen-ingeniørerne og -designerne kunnet lære og låne af hinanden og på den måde er det lykkedes at komme tilbage til rødderne. Velkendt teknologi i frisk indpakning er endt med en ny bil med ægte Volkswagen-kvalitet. Fox, som resultatet kaldes, har en fordelagtig pris, hvad enten man køber bil for første eller sidste gang. Den kan prøves hos alle landets Volkswagen-forhandlere, der ser frem til at kunne servicere hele paletten af kunder.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.