• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
16. juni 2005 - Pressemeddelelse - Volkswagen

Ny VW Jetta

VW gik fra Jetta til bora - og nu tilbage til Jetta igen

Navne- og generationsskifte for en europæisk succes i USA. Navne- og generationsskifte for en europæisk succes i USA.

Pressemeddelelse, Janne Degn Skalkam, VW
Den har indtaget USA og amerikanerne under navnet Jetta - i Europa har den siden forrige modelskifte heddet Bora. I den kommende generation gendøbes sedan-modellen Jetta, så den nu hedder det samme i hele verden.

Volkswagen Jetta bliver introduceret hos de danske Volkswagen-forhandlere til efteråret.

Sportslig profil
Den nye Jettas karakteristika er en sportslig profil, masser af plads til rejser og et rummeligt bagagerum. Sedanens mest dominerende designelement er den kraftfulde krom-kølergrill, som signalerer familieskabet med Passat og Golf GTI.

Det nye ansigt bliver løbende implementeret i de øvrige Volkswagen-modeller. Som forløberen deler den nye Jetta tekniske gener med Golf.

Fra Bora til Jetta
Ændringen fra Bora til Jetta inkluderer ikke blot et stort designspring, men også en forøgelse i både indre og ydre dimensioner. For eksempel får de tre bagsædepassagerer fem centimeter mere benplads og 2,4 centimeters ekstra højde over hovedet. Det i forvejen store bagagerum er vokset med 72 liter til hele 527 liters volumen.

For at understrege den sportslige form, kan Jetta - ud over det traditionelle, stærke motorprogram - udstyres med ekstra heftige motorer til en bil i denne klasse. Topmotoriseringen, 2,0 turbo-FSI med 200 hk, har den tilfælles med Golf GTI, mens den momentstærke TDI-motor med 170 hk i dag fås til den store Passat. De hurtigt reagerende LED-baglygter bliver som i Golf Plus, Passat og luksuslimousinen Phaeton standardmonterede på Jetta.

Mest solgte europæer i USA
Volkswagen Jetta er den mest solgte europæiske bil i de forenede stater, og derfor er produktionen henlagt til den moderne Volkswagen-fabrik i Puebla i Mexico.

På verdensplan har Jetta/Bora hidtil opnået et salgstal på over 6,5 mio.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.