• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
9. november 2000 - Semler Gruppen

Web-agenter i Bella Centret

Gå interaktivt på biludstilling via din PC

Disse piger kan man lege med via Internet Disse piger kan man lege med via Internet

Semler Gruppen, der er synonym med selskaberne Skandinavisk Motor Co. A/S, Skanco A/S og Pradan A/S, er et særdeles aktivt foretagende i bilbranchen og kendt af de fleste bilinteresserede danskere. Skandinavisk Motor Co. A/S er importør af mærkerne Volkswagen, Audi og Porsche, Skanco A/S er importør af Seat og Pradan Auto Import A/S af Skoda.

Ny teknik på biludstilling
I forbindelse med den internationale biludstilling i Bella Centret (Copenhagen International Motor Show) i dagene 9.-19. november vil Semler Gruppen tage ny, banebrydende teknologi i anvendelse på mærkernes stande. En Web-agent, forsynet med et mobilt kamera, vil man hjemme fra sin PC og via internettet kunne dirigere rundt på hver af Semler Gruppens stande og på kommando få til at sende live-optagelser tilbage.

www.semler.dk
Semler Gruppen åbner sin hjemmeside www.semler.dk samtidig med åbningen af biludstillingen, og via denne eller via mærkernes hjemmeside, www.volkswagen.dk, www.audi.dk, www.seat.dk eller www.skoda.dk er det muligt alle udstillingsdagene både imellem kl. 11-13 og 14-16 at få kontakt med Web-agenten. Den periode, man får lejlighed for at dirigere "sin" Web-agent, vil afhænge af køen, men forventes at være nogle minutter til hver.

Virtuelt besøg
Uden at røre andet end en (muse-)finger kan enhver med adgang til internettet via sin PC således få en oplevelse af at være direkte til stede på biludstillingen. Alle kan klikke sig frem til Web-agenten - og f.eks. bede Web-agenten på Audi-standen om at få lov at se den internationale nyhed, Audi A4, eller Web-agenten på Volkswagen-standen vise sig interiøret i den nye, store og luksuriøse Passat, eller hos Seat bede om at se bagagerummet på den nye sporty León, eller hos Skoda få præsenteret Årets Bil i Danmark 2001, Skoda Fabia.

Visningen sker på et udsnit af computerskærmen, og der skal påregnes nogle sekunders reaktionstid, fra man har skrevet sit ønske, til billedet kommer op. Til gengæld er det uden betydning, hvor man er i verden, i Stege, Struer eller Stuttgart, for oplevelsen af selv at være på udstillingen er klar.

Verdensnyhed
Denne form for interaktiv udnyttelse af internettet er ikke tidligere demonstreret på nogen biludstilling i verden. Den banebrydende teknik skal stå sin prøve ved denne lejlighed, men der bliver utvivlsomt påvist helt nye muligheder for kommunikation imellem Semler Gruppen og dens omverden ad denne vej.

Selvom der er store know-how-ressourcer indenfor Semler Gruppens egen rækker på IT-området, har man til denne særlige opgave valgt at lade pionerfirmaet Xstream kreere løsningen. Transmissionen vil ske i multicast, således at brugeren kan både se og høre, selv på en 28,8 kbs-forbindelse. Streaming media softwaren finder selv ud af hvilken forbindelse brugeren har til internettet, og leverer derefter den optimerede kvalitet, meddeler Xstream.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.