• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
30. maj 2005 - Pressemeddelelse Porsche

Cayman S kommer

Sportscoupé med ny boxer-motor udvider spektret

Den sporty 2-sæders model er baseret på Boxster serien. Den sporty 2-sæders model er baseret på Boxster serien.

Pressemeddelelse, Annette Mønsted
Den 26. november 2005 lancerer Dr. Ing. h.c. F. Porsche AG, Stuttgart den nye Porsche Cayman S. Den sporty 2-sæders model, som er baseret på Boxster serien, arbejder med en nyudviklet 6-cylindret 3.4 liter Boxermotor, der yder 295 Hk (217 kW).

Der leveres en imponerende performance: Høj og konstant drivkraft ved lav samt medium fart. Med manualgear og centermotor accelerer den fra 0-100 på 5.4 sekunder. Topfarten er 275 km/t.

VarioCam
Takket være Porsches VarioCam Plus system til variable indsugningsknastaksler og ventiltiming har Porsche Cayman S et drejningsmoment på 340 Newtonmeter med mellem 4.400 and 6.000 omdrejninger. VarioCam Plus-systemet har indtil nu været forbeholdt 911-modellerne. Kraftoverførslen sker med korte, præcise gearskift via en sekstrin-gearkasse, som man har hentet fra Boxster S og videreudviklet.

Efter ønske kan Porsche Cayman S også leveres med den velkendte femtrins Tiptronic S-gearkasse, med hvilken der ved hjælp af taster placeret i rattet opnås et særdeles sporty gearskifte. Til sports coupé har man videreudviklet Tiptronic S-gearkassen, der desuden har fået en ny elektronisk og hydraulisk styreenhed.

Markant luftindtag
Ved første øjekast ligner Porsche Cayman S en typisk Porsche sportsvogn, men med sit selvstændige design adskiller den sig alligevel fra Boxster og 911-modellerne. De ovale forlygter samt de markante luftindtag betoner det nye frontparti.

Tågelygterne, der er integreret i de udvendige luftindtag, understreger filosofien bag det aktuelle Porsche design. Forrudens lavtliggende øverste kant og den udprægede tag kontur fremhæver det unikke og dynamiske ydre fortil.

Karakteristisk silhuet
Coupé liniens nye design med den lange hjulafstand, det fladt skrånende bagparti samt sideruderne, der sikrer de dynamiske konturer, resulterer i denne models karakteristiske silhuet. Den store bagklap præger sammen med de kraftige bagskærme og automatiske spoiler modellens fremtoning bagtil. De markant designede dobbelte afgangsrør er placeret centralt.

For at kunne læsse det 260-liter store bagagerum kan bagklappen åbnes højt. Sammen med det forreste bagagerum (150 liter) samt talrige andre opbevaringsmuligheder sikrer Porsche Cayman S også sin høje praktiske værdi.

Alu-chassis
Aluminiumschassiset med den brede sporvidde understreger modellens sporty og dynamiske optræden, der som standard er udstyret med 18'' hjul. I kombination med Porsche Stability Management (PSM), som ligeledes er standard, sætter chassiset nye standarder for køredynamik og aktiv køresikkerhed.

Porsche Active Suspension Management (PASM), der kan bestilles som ekstra udstyr, sænker undervognen 10 mm og tilpasser automatisk dæmperindstillingerne til de pågældende vejforhold. Føreren kan ved hjælp af en kontakt i midterkonsollen vælge mellem programmerne "Sport" og "Normal".

Pris inklusive danske afgifter og moms er kr. 1.249.755,-.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.