• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
14. april 2005 - Pressemeddelelse - Land Rover

Rover-forvirring

Land Rover uden forbindelse til MG Rover krise

En Land Rover er ikke en MG Rover. En Land Rover er ikke en MG Rover.

Pressemeddelelse - Land Rover
Navnesammenfaldet mellem MG Rover og Land Rover har givet anledning til en del misforståelser, siden de to mærker blev adskilt og solgt til to forskellige parter i 2000.

I de seneste fire år har der imidlertid ikke været økonomiske bindinger mellem de to mærker, hvorfor Land Rover heller ikke på nogen måde har forbindelse til MG Rovers nuværende økonomiske problemer.

Krisen vil heller ikke få betydning for det danske importselskab, som står for importen af både Land Rover og MG Rover.
- Vi er kede af det på MG Rovers vegne. Det er rigtig mange arbejdspladser, der står på spil i Midtengland, så vi håber fortsat, at der kan findes en løsning. Hos os opvejer Land Rovers vækst til fulde tilbagegangen i salget af MG og Rover, og vi fortsætter med uændret bemanding, siger administrerende direktør Per Temmesen, Land Rover Danmark A/S.

Hele Land Rover modelrækken fornyet
I 90'erne så det ud til, at tyske BMW skulle få held af at vende udviklingen for Rover. I år 2000 ændrede BMW imidlertid brat strategi. Det resulterede i, at Rover blev solgt til det britiske Phoenix konsortium.

Forud for salget var Land Rover mærket, Land Rover fabrikken i Solihull og alle Land Rover aktiviteter blevet udskilt i et selvstændigt selskab.

Land Rover blev solgt til Ford, og dermed begyndte en spændende ny udvikling for den legendariske firehjulstrækker, der i Fords Premier Automotive Group kom i selskab med Volvo, Jaguar og Aston Martin.

I løbet af de fire år er hele Land Rover modelrækken blevet fornyet, og resultatet kan aflæses af de stigende salgstal. Om nogle måneder introduceres den nyudviklede Range Rover Sport på det danske marked, hvor der i 2004 blev solgt i alt cirka 400 Land Rover.

I 2004 skrev Land Rover ny kontrakt med Land Rover Danmark A/S om fortsat import, og forhandlernettet blev trimmet til ny vækst.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.