• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
6. april 2005 - Pressemeddelelse - Mitsubishi

Mitsu CZ3 til Danmark

Danmarkspremiere på Mitsubishis nye Colt CZ3

Den nye Mitsu kommer til Danmark 16. April. Den nye Mitsu kommer til Danmark 16. April.

Pressemeddelelse - Mitsubishi
Den nye 3-dørs Colt CZ3, der blev præsenteret på Paris Motorshow i 2004, har Danmarkspremiere den 16. april. Her supplerer den 5-dørs modellen, der allerede er solgt i mere end 800 eksemplarer, siden introduktionen sidste efterår.

Den nye Colt har begejstret både bilkøbere og europæiske medier, hvilket fik "Bild am Sonntag" til at tildele det prestigefyldte "Goldenes Lenkrad" til 5-dørs Colt'en, der også blev kåret som "Årets bil i Danmark 2005" af Motorjournalisternes Klub i Danmark.

3-dørs Colt modellen introduceres på det danske marked i fem forskellige varianter med MIVEC motorer på 75 hk og 95 hk. Senere på året følges disse af en luksusudstyret 1.5 liter Instyle model med 109 hk og en sporty CZT version med 150 hidsige turboheste.

Alle CZ3 modeller markedsføres i Danmark med fuld sikkerhedspakke (ESP, antispin, ABS-skivebremser, 6 airbags, selestrammer samt ISO-FIX)..

På komfortsiden er alle Colt modeller født med varme i forsæderne, el-spejle, el-ruder for, fjernbetjent centrallås, bordcomputer, højdejusterbart førersæde samt RDS-radio med CD.

Europæisk design og produktion
Den nye Colt CZ3 produceres på Mitsubishis NedCar fabrik i Holland og slår med sin sporty og muskuløse coupestil, bro imellem CZ2 konceptbilen fra 2001 og sidste års Colt 5-dørs. Samtidig forener den mærkets nye designstrategi med dets rødder i motorsport.

Den 3-dørs Colt er udviklet af Akinori Nakanishi og designteamet hos Mitsubishi Design Europe, der også stod bag den smukke CZ2 konceptbil og Colt 5-dørs.

"C" i CZ3 står for concept, mens "Z" var det oprindelige kodenavn for Colt.
3-tallet refererer naturligt nok til antallet af døre i bilen.

Coupeagtigt CZ3 design og sporty køreegenskaber
Med sine markante ydre karrosserikonturer, lavere taglinie og de dråbeformede bagerste sideruder er den nye CZ3 et rendyrket udtryk for Colt familiens nye "One-Motion" design.

Længden på 3,81 m gør den 60 mm kortere end 5-dørs Colt'en - og takket være klassens længste akselafstand på 2.500 mm, en 30 mm lavere taghøjde, den bredde sporvidde og et endnu kortere udhæng bag, har den nye CZ3 yderst sporsikre og sporty køreegenskaber.

Med en luftmodstandskoefficient på 0.32 opnår den nye 3-dørs Colt desuden en bedre aerodynamik end konkurrenterne Peugeot 206: 0.34 eller Toyota Yaris: 0.34).

Gennemtænkte proportioner giver masser af kabineplads
Colt CZ3 byder på langt mere kabineplads end bilens sportslige profil umiddelbart giver udtryk for. Når man stiger ind gennem de brede døre, opdager man, at den store akselafstand også giver bilen klassens bedste benplads på hele 1.705 mm.

I Colt anvendes gennemskinneligt materiale ved de runde kontrolknapper til audio- og klima-system samt til den centerkonsol, der forbinder instrumentpanel og midterkonsol. Når lyset slukkes i kabinen oplyses konsollen bagfra, som de andre knapper og skaber en beroligende atmosfære i bilen.

Fleksibelt sædearrangement
Udover at være kendetegnet ved en rummelig kabine, har den nye 3-dørs Colt CZ3 også et yderst fleksibelt sædearrangement, der bl.a. byder på 60/40 split ryglæn, der kan vippes, foldes eller en fast sædebund, der kan køres frem og tilbage på 150 mm sædeskinner.

Dette sædearrangement giver Colt CZ3 helt op til 535 liter bagagerumskapacitet. Desuden kan forsædepassagerens ryglæn også lægges fladt ned, så der bliver plads til langt gods - og overalt i bilen findes fornuftige opbevaringspladser.

Elektronisk servostyring
Den nye Colt 3-dør er udstyret med elektronisk servostyring, der bl.a. sikrer et lavere brændstofforbrug samt bedre stabilitet og styrerespons under hurtig kørsel.

Colt CZ3 er udstyret med velproportionerede skivebremser, der sikrer bremselængder på ned til 38 meter jvf. Auto Motor und Sport testmetode. ABS og EBD er naturligvis standard.

ABS+ EBD + TCL + ESP = M.ASC
Derudover er Mitsubishi Active Stability Control System (MASC) og antispin (MATC) standard på alle Colt modeller der sælges i Danmark.

MASC forbedrer bilens stabilitet mærkbart i pressede situationer ved at påvirke bremsesystemet eller motorstyringen. Således afværger systemet kritiske situationer, der kan medføre udskridning - eller minimerer risikoen for sidekollisioner efter dobbelte undvigemanøvrer.

Ved kørsel i fedtet føre hjælpes føreren af Traction Control systemets antispinfunktion, der styrer motorkraften til det hjul der har bedst friktion og forhindrer hjulspin eller udskridning.

Højtydende MIVEC motorer fra fælles europæisk motorfabrik
Colt CZ3's gode køredynamik sikres af tre helt nye europæiske MIVEC motorer, der deles med Colt 5-dørs modellerne. Disse motorer er udviklet af Mitsubishi Motors og bygges i Tyskland på Mitsubishi og DaimlerChryslers nye "MDC Power GmbH" motorfabrik.

1.1 motoren er en omdrejningsvillig 3-cylindret aluminiumsmaskine med balanceaksler på 1.124 cm3. den yder 75hk ved 6.000 omdrejninger og leverer 100 Nm/3.500 omdrejninger - med et uhyre jævnt momentforløb.

1.3 motoren på 1.332 cm3 yder hele 95hk ved 6.000 omdrejninger og leverer et drejningsmoment på 125 Nm ved 4.000 omdrejninger. 1.3 liter maskinen er samtidig fundamentet for CZ3 med Allshift AMT gearkasse.

1.5 motoren, der kommer i topudstyrsversionen af CZ3 til efteråret, yder hele 109hk ved 6.000 omdrejninger og har med 145Nm ved 4.000 omdrejninger rigeligt med moment til at tage det tunge læs. Samtidig har denne MIVEC motor så stort kraftoverskud, at CZ3 1.5 får en tophastighed på hele 190 kilometer i timen.

Alle motorerne har letvægts aluminiumscylinderblokke med kunststof indsugningsmanifold og ventildæksler. Da alle motorerne er opbygget med variabel ventilstyring er det garant for en høj litereffekt, samt et behageligt lavt brændstofforbrug (18,2 km/l for 1.1 MIVEC)

Allshift - automat- & manuel gearkasse på samme tid
Den nye Colt kan bestilles med 6-trins AMT kaldet "AllShift" der både kan betjenes manuelt (sekventielt) og automatisk. Denne gearkasse, der kun kan fås til CZ3 med 95 hk, vejer kun 5 kilo mere end en manuel gearkasse og koster kun 10.000 kroner i merpris. Udover den øgede kørekomfort, giver den en fortrinlig brændstoføkonomi (17,2 km/l for 95 hk).

Fakta
- Mitsubishi Colt har 20.000 kilometers serviceintervaller
- 12 års garanti mod gennemtæring
- 3 år/100.000 km reklamationsret
- 3 års gratis MAP mobilitetsservice i 34 europæiske lande.
- Pris fra 159.998 kroner



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.