• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
31. marts 2005 - Pressemeddelelse - Opel

Opel Selected Driver

Opels hidtil største prøvekørsel med 35.000 biler i 40 lande

Efter 17. april udpeges 250 danske Efter 17. april udpeges 250 danske "ambassadører"

Pressemeddelelse - Opel
Opel har startet sin største prøvekørsel nogensinde: 35.000 biler i 40 lande lånes ud til kunder og andre interesserede, så de selv bag rattet kan opleve den kvalitet, fleksibilitet og køreglæde, der findes i en moderne Opel.

I Danmark lyder startskuddet i weekenden 9. og 10. april, hvor interesserede kan melde sig hos forhandlerne og efterfølgende på nettet ansøge om at blive en slags ambassadør, der i en måned har en Opel Astra, Vectra eller Opel Meriva til sin rådighed. Sidste frist for at ansøge er søndag 17. april.

Lån og udlån din bil
Ambassadøren, som i denne sammenhæng kaldes Opel Selected Driver, OSD, tænkes at udlåne sin bil til så mange som muligt i løbet af perioden. Altså til naboer, familie, venner, kolleger og bekendte, så rigtigt mange kan fornemme køreglæden og kvaliteten.

Der er nemlig også en konkurrence tilknyttet: Den OSD, som dokumenterer flest prøvekørsler, vinder den bil, hun eller han har kørt.

Der udpeges to gange 125 OSD'er, som kommer til at køre Opel - det første hold fra starten af maj, det andet hold i starten af juni.

I hele Europa: 35.000 biler
I hele Europa stiller Opel 35.000 biler til rådighed for interesserede. I 40 lande vil folk bag rattet opleve den forbedrede kvalitet og programmets alsidighed. I hjemlandet Tyskland har man allerede tyvstartet med en slags pilotprogram fra starten af februar. Der blev gennemført 25.000 testkørsler på tre uger - 55.000 er nået totalt i Tyskland.

Direktør hos Opel importøren GM Danmark, Ralph Gonsalves, siger bl.a.: "Køreglæde er ikke noget, man kan opleve ved at læse en brochure eller se en tv-reklame. Vores idé er at invitere interesserede til at få en førstehåndsoplevelse med vore biler. Ved selv at sidde bag rattet oplever man meget stærkere køreglæden og kvalitetsfornemmelsen."

Alain Visser, Opel fabrikkens øverste marketingansvarlige, siger bl.a.: "Kvalitet, mangesidighed og fleksibilitet er de ord, der karakteriserer vores stærke modelprogram i dag. Vi ved, at vores biler har en høj kvalitet - det er bekræftet af neutrale eksperter og erkendt af pressen - og det er de kvaliteter, vi gerne vil demonstrere for vores kunder - ved at de oplever det selv."



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.