Toyota på sygehuset

Japansk tænkning forbedrer forholdene for danske patienter

Toyota lærer danske sygehuse om kanban og kaizen.

Pressemeddelelse - Toyota
"Toyota-metoder fjerner ventetider på scanning for danske patienter," lød en overskrift i Berlingske Tidende, som gav genlyd i radio og TV. "Erfaringer fra bilindustrien indført i sygehusverdenen," hedder det også, og man ser næsten for sig satiretegninger, der skildrer, hvordan patienter på samlebånd og af robotarme blive ført ind og ud af CT-skannere i rasende tempo.

Sådan bliver det nu nok ikke. Faktisk er den filosofi, som ligger bag Toyotas produktionssystem, (TPS) langt ældre end bilindustrien selv. Den kan føres tilbage til Toyotas grundlægger, Sakichi Toyoda, som i industrialiseringens barndom indså, at det drejer sig om at undgå spild og ikke producere ting, der er behæftede med fejl.

Han opfandt en væv, der var sådan indrettet, at den gik i stå af sig selv, hvis en af trådene sprang. På den måde kunne man få tråden knyttet på ny, uden at der i mellemtiden blev fremstillet metervis af stof med fejl, og uden at det var nødvendigt til stadighed at overvåge hver enkelt maskine.

100 års erfaring
I hundrede år har Toyota arbejdet videre ud fra dette idégrundlag med det resultat, at der næppe fremstilles en genstand i verden, uden at Toyotas produktionssystem har været anvendt et eller andet sted i processen. Toyota-fagudtryk som kanban og kaizen er husholdningsord i al fremstillingsvirksomhed.

I virkeligheden drejer det sig dog mindre om mekanik end om kommunikation, det vil sige om at analysere og gennemlyse processer, at beskrive hver enkelt arbejdsopgave præcist, at fastslå hvem der har ansvar for hvad, og hvem der skal gribe ind, hvis noget er ved at gå galt. Intet må hobe sig op, og ingen skal være nødt til at vente på det forrige led i kæden.

Effektiviteten øget med 35 procent
På Helsingør Sygehus har indførelsen af disse principper betydet, at 35 procent flere patienter kan blive skannet inden for normal arbejdstid, og ventelisterne er næsten væk. Overflødige og forsinkende led er elimineret. Processen er reduceret fra 35 trin til kun 21.

Men hvordan er det nu gået til, at japanske industriværktøjer har vundet indpas i dansk sundhedsvæsen?

Dansk konsulentfirma
En af ophavsmændene er Jens Thejls fra konsulentfirmaet Valcon A/S, og vejen går over det store pensionsforsikringsselskab PFA. Jens Thejls, der selv er produktionsingeniør af uddannelse og velbekendt med Toyota Produktion System, fik den idé, at det også måtte kunne anvendes i servicevirksomheder.

PFA producerer forsikringer, men arbejdsgangene adskiller sig ikke fundamentalt fra industriel produktion. Indførelsen af TPS eller Lean Produktion, som systemet også kaldes, nedbragte sagsbehandlingstiden fra flere måneder til 12-15 dage, og Valcon har både i 2004 og 2005 vundet "Konsulentprisen" for årets vigtigste bidrag til forandring i dansk erhvervsliv.

Næste idé var at effektivisere det danske sundhedsvæsen efter samme principper. Sammen med lægechef Merete Friis, Frederiksborg Amt, er der foreløbig gennemført et pilotprojekt. Det har taget ni måneder, og resultatet er allerede en 35 procents bedre udnyttelse af de kostbare skannere til gavn for patienter med lidelser som kræft, blodpropper og Alzheimers.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.