• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
11. januar 2005 - Pressemeddelelse - De danske bilimportører

Godt bilår

Personbilsalget steg med 25 procent i 2004

Peugeot var danskerne foretrukne bilmærke for året som helhed, men i december var firmabilssalget topper blev Ford Mondeo nummer et med 788 solgte eksemplarer. Peugeot var danskerne foretrukne bilmærke for året som helhed, men i december var firmabilssalget topper blev Ford Mondeo nummer et med 788 solgte eksemplarer.

Pressemeddelelse - De danske bilimportører
De Danske Bilimportører har opgjort de seneste nyregistreringstal for 2004 fra landets motorkontorer. Opgørelsen viser, at personbilsalget steg med godt 25 procent i 2004. Alene i december blev der solgt 21 procent flere personbiler end i samme måned 2003. Dermed rundede det samlede salg 120.000 personbiler i 2004.

De private bilkøbere tegnede sig for en stigning på 33 procent fra 55.561 biler i 2003 til 74.088 biler i 2004. Salget til erhvervsvirksomheder steg med knapt 15 procent.

"En stigning på 25 procent er selvfølgelig positiv, men set i lyset af det lave renteniveau, det øgede økonomiske råderum hos forbrugerne og stigende investeringer i dansk erhvervsliv er det ikke den store overraskelse," siger administrerende direktør Bent Mikkelsen, og fortsætter:

"Vi er derimod overraskede over, at bilsalget, under de nuværende økonomiske konjunkturer, ikke er større end det reelt er. I årene 2001-2004 er der således kun blevet solgt 106.000 nye biler i gennemsnit pr. år. Det tilsvarende tal for perioden 1991-2000 var 124.000. Den negative udvikling i de senere års nyregistreringsstal har nu sat sine spor i den danske bilpark, hvor gennemsnitsalderen er steget fra 7,8 år ved udgangen af 2000 til 9,2 år ved udgangen af 2004. Det understreger endnu en gang, at der er behov for en reform af bilafgifterne, så vi får nyere og bedre biler," slutter Bent Mikkelsen.

Varebilsalget satte ny rekord i december og 2004
Der blev indregistreret 4.919 nye varebiler i december. Dermed steg varebilsalget 27 procent i forhold til samme måned sidste år. For 2004 er der tale om en stigning på næsten 40 procent i forhold til 2003.

Der blev solgt over 44.000 varebiler i 2004, hvilket slår den tidligere rekord fra 1986, hvor nyregistreringstallet rundede 37.000 varebiler. I modsætning til for 20 år siden er de lette og miljøvenlige varebiler under 2 tons blevet usælgelige i Danmark. Der blev således kun solgt 71 af denne varebilstype i 2004, hvilket er det laveste tal nogensinde. Forklaringen er den højere registreringsafgift på denne type varebiler.

Nyregistreringstallet for lastbiler steg 10 procent i 2004
I december blev der indregistreret 334 nye lastbiler, hvilket er en stigning på 9 procent i forhold til december 2003. I 2004 blev der indregistreret 4.647 nye lastbiler, hvilket er en fremgang på godt 9 procent i forhold til samme periode sidste år.

"De stigende investeringer i dansk erhvervsliv har også smittet af på nyregistreringen af lastbiler, og der meldes om stigende ordreindgang. Men en del af de bestilte køretøjer kommer formentlig aldrig på danske nummerplader, da de vil blive udflaget af danske eksportvognmænd. På den baggrund forventes et nyregistreringstal på 5.000 køretøjer i 2005," udtaler Bent Mikkelsen.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.