• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
27. december 2004 - Pressemeddelelse - Saab

Bilister holdes vågne

Nu sikrer Saab at bilens fører er koncentreret

Ved 90 kilometer i timen kører en bil 25 meter hvert sekund. Konsekvensen af et øjebliks uopmærksomhed kan være alvorlig. Ved 90 kilometer i timen kører en bil 25 meter hvert sekund. Konsekvensen af et øjebliks uopmærksomhed kan være alvorlig.

Pressemeddelelse - Saab
Saab hjælper bilens fører med at holde øjnene ved vejen med et sikkerhedssystem, der registrerer øjnenes og hovedets bevægelser - og udløser et advarselssignal, hvis opmærksomheden er afbrudt længe nok til at det kan forårsage en ulykke.

"Den anden bil dukkede op ud af det blå! Jeg så den simpelthen ikke." Den slags udtalelser kommer ofte fra bilister efter en ulykke eller en situation tæt på et uheld. I virkeligheden er det en indrømmelse af, at de et kort øjeblik ikke var helt koncentreret om, hvad der sker uden for bilen.

Helt ærligt må vi indrømme, at det er en oplevelse, de fleste af os har haft på et eller andet tidspunkt. Det er forståeligt, for bilister er kun mennesker, og deres opmærksomhed kan et øjeblik distraheres af mange grunde. Måske prøver man at finde favorit CD, ser lidt for længe på et reklameskilt - kigger efter et trafikuheld - eller forsøger at finde en vendeplads på en ukendt vejstrækning.

Tager man kørehastigheden i betragtning, kan konsekvensen bliver meget alvorlig, uanset hvor uskyldig og kortvarig den lille uopmærksomhed var.

Fejl skal hindres
Saab præsenterer nu et enestående advarselssystem, som skal forhindre menneskelige fejl. Det er baseret på, hvad chaufføren rent faktisk foretager sig bag rattet i stedet for hvad hun eller han burde foretage sig.

To kameraer i miniaturestørrelse er installeret i bilen, så de kan opfange og kontrollere kørerens bevægelser med øjne og hoved. Så snart kørerens blik tages væk fra det, Saab kalder den primære zone for opmærksomhed: nemlig den midterste del af forruden, begynder et ur at tikke.

Hvis bilistens øjne eller hoved ikke kommer tilbage til lige-ud stillingen indenfor to sekunder, lyder en summetone. Og hvis der stadig ikke er nogen reaktion, udføres en bremseimpuls af bilens ESP system.

De infrarøde målinger omfatter sammenhængen mellem blikkets retning og hovedets bevægelser. Det er tilstrækkeligt akkurat til at opdage, når køreren noterer nogle periferiske observationer af den foranliggende vej, kaster et blik i bakspejlet eller drejer om et hjørne og vil derfor lade gå lidt længere tid, før advarselssignalet lyder.

Den tilhørende software er hastighedsfølsom. På den måde kan systemet skelne mellem et lift fortravlet bymiljø og mere åbne omgivelser som ved hurtig motorvejskørsel.

Ved lav hastighed som ved bykørsel er der et stort område, der tillader mange og store hovedbevægelser, men der går kortere tid, før advarslen lyder. Høj hastighed vil medføre en smallere zone for opmærksomhed og længere tidsinterval, før advarslen lyder på grund af mindre tæt trafik.

For yderligere at kunne skelne mellem forskellige trafiksituationer kan advarselssystemet kobles til satellitnavigationssystemet. Tidszonen inden advarslen lyder vil gå ned til en "nul tolerancestilling", hvis bilen befinder sig i nærheden af en skole eller et hospital.

Stigende biliststress
Infrarød optagelse er valgt, fordi det giver en klar gengivelse uanset lysforhold. For at opnå maksimal præcision er indtil videre to kameraer monteret i en 9-3 SportSedan, der benyttes som test- og udviklingsbil. Det ene kamera er anbragt

nederst på A-stolpen ved chaufføren og det andet midt på instrumentpanelet. Ved senere kommerciel produktion bliver disse så kameraer helt skjult i beklædningen.

"Der er ingen tvivl om, at stigende trafiktæthed og mere infotainment i bilerne udsætter bilisten for en større belastning", siger Arne Nåbo, der som Saabs leder af ergonomien tager sig af udviklingen af dette projekt. "Vi hos Saab har ligesom andre bilfabrikker forsøgt at tilføre bilisten bilens information på den sikreste måde. Nu synes vi tiden er inde til at tage et mindre passivt skridt. Det er en kendsgerning, at vi ved, bilisterne tager deres øjne fra vejen ganske ofte og vi udvikler nu et middel, der kan hjælpe kørerne til at hjælpe sig selv."

"Dette system vil medvirke til at undgå dårlige vaner," tilføjer Nåbo. "Eksempelvis kan bilisten have en opslået kortbog liggende på passagersædet, og han bliver ved med skiftevis at se på vejen og i bogen. Til sidst kan han være for optaget af at finde vejen i kortbogen, så han simpelthen bliver distraheret for længe.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.