• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
22. maj 2000 - Citroën

Xsara Kit Car vinder løb i Rally 2000

Med et forspring på blot fem sekunder sikrede Bruno Thiry i Xsara Kit Car sig sin første sejr i et af løbene i det europæiske rallymesterskab foran den danske kører Henrik Lundgaard i Toyota Corolla WRC.

Bruno Thiry fører nu i den samlede stilling med 320 points, foran en anden Citroën-kører, den spanske mester Jesus Puras med 200 points (som dog kun deltager i spanske løb), og Henrik Lundgaard med 120 points.

Xsara Kit Car er udviklet på basis af Xsara Coupé 2.0 16V VTS. Den er to-hjulstrukken, og motoren har en effekt på 295 Hk ved 8500 omdr./min. og et moment på 25,5 Kgm ved 7000 omdr./min.

Citroën Xsara Kit Car vandt det franske og det spanske rallymesterskab både i 1998 og 1999, og i 2000 deltager Citroën Sport også i det europæiske mesterskab. I sit første løb, på de Kanariske Øer fra den 13. - den 15. april, kom den ind som en flot nummer et og to med den og den spanske mester Jesus Puras og den belgiske kører Bruno Thiry bag rattet.

Som tidsforskellen for løbet i Bulgarien antyder, var der kamp til stregen. Til start var i alt 77 biler, heraf 14 gruppe A, hvoraf de ni var såkaldte WRC, dvs. biler udviklet til det endnu mere krævende verdensmesterskab i rally.

På et tidspunkt lå Bruno Thiry 13,1 sekunder efter Henrik Lundgaard med den polske kører Kuzaj (også i en Toyota Corolla WRC) imellem sig, men på på løbets sidste etaper om søndagen kørte han og hans co-driver Stéphane Prévot sig frem til en sejr.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.