• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
13. december 2004 - Pressemeddelelse - Mazda

Mazda Crossover

Konceptbilen Mazda MX-Crossport fremvises i Detroit

Det er ikke endeligt besluttet, om MX-Crossport sættes i produktion, men den viser, hvilke overvejelser Mazda gør sig omkring en udvidelse af modelprogrammet. Det er ikke endeligt besluttet, om MX-Crossport sættes i produktion, men den viser, hvilke overvejelser Mazda gør sig omkring en udvidelse af modelprogrammet.

Pressemeddelelse - Mazda
Mazda viser nu de første billeder af konceptbilen MX-Crossport, der har verdenspremiere på biludstillingen i Detroit i begyndelsen af januar. Det er ikke endeligt besluttet, om MX-Crossport sættes i produktion, men den viser, hvilke overvejelser Mazda gør sig omkring en udvidelse af modelprogrammet. Samtidig giver den en klar indikation af, at Mazda fortsat satser på stærkt design og arbejder videre med den designlinie, der blev grundlagt med Mazda6.

Mazda MX-Crossport er en såkaldt Crossover, hvilket kort sagt betyder, at den kombinerer egenskaber fra flere forskellige biltyper. I tilfældet MX-Crossport kombineres designelementer fra Mazdas sportsvogn RX-8 med de mere praktiske egenskaber i en SUV (Sport Utility Vehicle).

Crossover
Med Mazda MX-Crossport tilfører Mazda Crossover-segmentet en god portion sport og dynamik, hvilket understreges af bilens dimensioner. MX-Crossport er 463 cm lang, 193 cm bred og 163 cm høj. Den er altså lavere, bredere og mere kompakt end flertallet af konkurrenterne og har samtidig en relativt lang akselafstand på 279,5 cm.

Der foreligger endnu ingen informationer om bilens tekniske data, men motoren og undervognen vil uden tvivl bidrage til det sportslige udtryk. Dermed er basis skabt for en Zoom-Zoom-køreoplevelse ud over det sædvanlige.

Inspiration fra RX-8
Designerne hos Mazda har også ladet sig inspirere af Mazda RX-8, da de tegnede interiøret i MX-Crossport. Resultatet er en både smuk og funktionel kabine med god plads til fire voksne og deres bagage. De anvendte materialer har en meget høj kvalitet, der er med til at bidrage til følelsen af velvære. Kørestillingen er meget sportslig og ikke opret, som man kender det fra andre biler af denne type.

Biludstillingen i Detroit er åben for publikum fra 15. til 23. januar 2005, og Mazda ser frem til at høre publikums vurdering af MX-Crossport.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.