• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
24. november 2004 - Pressemeddelelse - Autocom.dk

Spar på firmabilsskatten

Firmabilsmodtagere kan spare tusinder i skat

Morten Holmsten fra Autocom.dk forklarer, at der er tusinder at spare, hvis firmabilen anskaffes før nytår. Morten Holmsten fra Autocom.dk forklarer, at der er tusinder at spare, hvis firmabilen anskaffes før nytår.

Pressemeddelelse - Jeppe Lykke Hansen
Hvis du skal have ny firmabil, er det nu, din arbejdsgiver skal på indkøb. Venter I med at anskaffe firmabilen til det nye år, koster det dig adskillige tusinde kroner på skattebilletten.

Nye beregninger fra bilauktionen Autocom.dk viser præcist hvor mange penge, du kan spare i skat, hvis din arbejdsgiver køber din nye firmabil i december frem for januar, såfremt du får rådighed over firmabilen de næste tre år.

"Firmabiler skal købes eller leases i december; det er det mest fordelagtige," udtaler Autocom.dk's salgschef for flådekunder og Totalservice Morten Holmsten.

Første år klares på en måned
Den skattemæssige besparelse opstår, fordi firmabiler beskattes efter en takst, der følger indkomståret, og denne takst nedsættes fra fjerde indkomstår, hvor firmabilen er til rådighed. Derfor gælder det om at gøre første indkomstår, hvor bilen anskaffes så kort som muligt, og det gøres ved at købe den i december.

Hvis firmabilen indkøbes i december, overstås første indkomstår med høj skattetakst på en måned. I så fald giver det 25 måneders høj skattetakst og 11 måneders lav takst, hvis bilen beholdes i tre år. Hvis bilen først anskaffes i januar, bliver det til gengæld hele 36 måneder med høj takst.

Med en typisk firmabil som en Peugeot 407 1,8 SR, der som firmabil vil kunne købes til 287.276 kroner, er der en besparelse på hele 10.204 kroner, hvis bilen købes i tide.

"Det er en besparelse, der er til at tage og føle på. Hvis en typisk firmabil købes mellem jul og nytår, har du altså over 10.000 skattefrie kroner mere til forbrug i 2007, end hvis den indkøbes en uge senere," fortæller Morten Holmsten.

Pas på leveringstiden
Salgschefen for Autocom.dk's flådekunder råder for øvrigt alle, der står for at skulle have ny firmabil til at skynde sig, da der kan være leveringstid på bilen. Leveres den først i det nye år, er der ingen nåde. Så er det beskatning til den høje takst i 36 måneder.

"36 måneder er ikke bare 36 måneder. For de hurtige, der når at få indregistreret firmabilen i december, er der penge at spare," slutter Morten Holmsten.

Firmabilsbeskatningen beregnes som et tillæg til din almindelige indkomst på 25 procent af bilens nypris i første, andet og tredje indkomstår. Beregningsgrundlaget nedsættes i fjerde indkomstår, hvor tillægget til din indkomst kun beregnes som 25 procent af 75 procent af bilens nypris.

Bunden nås ved 160.000
Den skattemæssige bundgrænse for en firmabil er sat til 160.000 kroner. Det betyder, at selvom du får en Hyundai Getz til 119.995 kroner som firmabil, er det stadig 25 procent af bundgrænsen på 160.000 kroner, der lægges til din skattepligtige indkomst. Den skattemæssige bundgrænse nedsættes så ikke i fjerde indkomstår, hvilket betyder, at besparelsen ved at få firmabilen i december begynder at svinde relativt ind fra nyprisen 213.334 kroner for at forsvinde helt ved 160.000 kroner.

Alle firmabiler med en nypris fra 160.000 kroner og nedefter beskattes af 160.000 kroner i alle 36 måneder.

Se mere på: www.autocom.dk



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.