• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
17. november 2004 - Pressemeddelelse - Fiat

Svensk gas-satsning

Gøteborg kommune køber Fiat Punto Natural Power

I 2008 skal 90 % af bilerne i den offentlige flåde i Sverige bestå af miljøvenlige biler. I 2008 skal 90 % af bilerne i den offentlige flåde i Sverige bestå af miljøvenlige biler.

Pressemeddelelse - Fiat
I sine bestræbelser på at skabe et bedre miljø har Gøteborg Kommune købt 20 Fiat Punto Natural Power med gas- og benzinmotor. Der er tale om de første 20 stk. i en flåde på 200 biler. Bilerne er bestilt af Gatubolaget, der i 30 år har stået for den offentlige bilflåde.

Punto Natural Power er valgt ud fra mange kriterier, men først og fremmest for sit lave emissionsniveau og generelt lave brændstofforbrug. Således vil Punto Natural Power være ideel i den indre by og forstæder, hvor der er meget køkørsel og accelerationer, hvilket er stærkt belastende for miljøet. Også Puntos kompakte mål er værdsat i forhold til parkeringsfaciliteter.

Nul til 100 på 19 - rent
Med gas som brændstof yder Punto Natural Power med sin 1,2 liters motor 52 hk ved 5.000 omdrejninger, og drejningsmomentet er 88 Nm. Accelerationen fra 0-100 km/t klares på 19 sekunder, og tophastigheden er 145 km/t. Med benzin som brændstof yder motoren 60 hk. Accelerationen fra 0-100 km/t klares på 17 sekunder, og tophastigheden er 151 km/t. Gasforbruget er 23,3 km/kg i gennemsnit, og den kører hele 27 km/kg på landevejen.

Punto Natural Power er forsynet med to gastanke, der er placeret i bagagerummet. Kapaciteten er 60,6 liter, hvilket betyder, at de kan indeholde 11 kg gas og derved rulle mere end 260 km på en tank. På benzinsiden er tanken 47 liter, og det gennemsnitlige forbrug er på 15,9 km/l.

90 % miljøbiler
Tankerne omkring mindre miljøbelastning i Sverige er udtrykt i en miljøbetænkning, der taler om et mix af miljøvenlige biler i den offentlige bilflåde på imponerende 90% i år 2008.

Allerede nu er der i Gøteborg området 17 tankstationer, hvor der kan tankes gas - 53 i hele Sverige. Dog koncentreret i den sydlige del af Sverige, hvor mere end 90% af befolkningen bor, og den industrielle produktion finder sted.

Salget af de 20 Punto Natural Power befæster Fiats lederskab inden for miljøvenlige, gasdrevne biler i B-segmentet. Fiat har en stor erfaring, der både bygger på Bi-power biler, elbiler og med den nye Panda også hydrogenbiler.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.