• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
11. november 2004 - Pressemeddelelse - De Danske Bilimportører

Glæde i bilbranchen

Det danske bilsalg fortsætter de gode efterårs-takter

Trods en relativt høj pris blev Toyota Avensis oktobers bestseller med hele 603 solgte eksemplarer. Trods en relativt høj pris blev Toyota Avensis oktobers bestseller med hele 603 solgte eksemplarer.

Pressemeddelelse - De Danske Bilimportører
I oktober blev der indregistreret 10.326 fabriksnye personbiler. Det er en stigning på godt 29 procent i forhold til oktober sidste år. I årets første 10 måneder er antallet af nyregistreringer steget med små 25 procent i forhold til 2003.

De private husholdninger købte 6.367 nye biler i oktober mod 5.088 i samme måned sidste år, hvilket er en stigning på 25 procent. I samme periode tegnede erhvervsvirksomheder sig for en fremgang på 35 procent i deres køb af personbiler.

"Vi glæder os over, at danske bilister og dansk erhvervsliv - trods Europas højeste bilafgifter - igen har fået lyst til at købe nye biler. Vi vurderer, at det stigende salg i 2004 er udtryk for et efterslæb, der er opstået efter fire år med lave salgstal (2000-2003). Derfor frygter vi, at den ekstremt høje værdibaserede registreringsafgift på nye biler igen vil føre til en opbremsning i salget af nye miljøvenlige og trafiksikre biler," siger Bent Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører. Han fortsætter:

"Vi kommer ikke uden om det grundliggende problem, at danske bilkøbere betaler for tre biler, når de køber en. På den baggrund skal vi på det kraftigste opfordre regeringen og Folketinget til at få truffet beslutning om aftrapning af registreringsafgiften, gerne på grundlag af det forslag, som FDM og tre brancheorganisationer fremlagde den 1. oktober 2004," slutter Bent Mikkelsen.

Varebilsalget stadig på et meget højt niveau
Salget af varebilerne ligger fortsat på et meget højt niveau. Der blev således indregistreret 3.739 køretøjer i oktober, hvilket er knapt 33 procent flere end i samme måned sidste år.

Der er dog tale om stagnation i forhold til perioden januar-oktober, hvor der blev indregistreret 40 procent flere nye varebiler end samme periode i 2003.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.