• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
9. november 2000 - Toyota

Toyota Celica i lynhurtig sportsversion

Præcist et år efter introduktionen af 7. generation af den populære sports coupé Toyota Celica kommer nu en version med endnu kraftigere motor på 192 hestekræfter og et afsæt fra stående start til 100 kilometer i timen på kun 7,4 sekunder.

Toyota Celica har haft mange sportslige succeser Toyota Celica har haft mange sportslige succeser

Toyota Celica har gennem tiderne scoret mange triumfer - ikke alene blandt de europæiske forbrugere - men også i motorsportens verden. I 1990 og 1992 blev det til rally verdensmesterskaber til spanieren Carlos Sainz i en Celica GT-Four, og i 1993 og 1994 vandt Toyota konstruktørernes verdensmesterskab i rally ligeledes i Celica GT-Four. Toyota Celica har ligeledes været med til at skabe grundlaget for den danske europamester Henrik Lundgaards succes i international rallysport.

Motoren i Toyota Celica T Sport er på 1.8 liter og forsynet med Toyotas nyeste motor-styringsteknologi VVTL-i (Variable Valve Timing and Lift - intelligent). VVTL-i er en videreudvikling af VVT-i teknologien kendt fra en stor del at Toyotas øvrige personbilsmotorer. Den afgørende forskel på de to systemer består i at ventilstyringen ikke længere er begrænset til hvornår ventilerne åbner og lukker, men også hvor meget de skal åbne. Resultatet er en lynhurtig og effektfuld motor som yder 192 hestekræfter ved 7.800 omdr./min. Drejningsmomentet er på 180 Nm ved 6.800 omdr./min og topfarten nås ved en hastighed på 225 km/t.

Til at håndtere de mange hestekræfter har fabrikken monteret en avanceret sportsundervogn bestående af dobbelt wishbone bagtil og McPherson foran. Gearkassen er som i grundudgaven en 6-trins close ratio gearkasse med kort vandring mellem gearene. Bilen har endvidere store kraftige ventilerede skivebremser foran og ventilerede skiver bag - alt sammen sportslige elementer som er med til at give føreren en grad af køreglæde som kun sjældent opleves.

På udstyrssiden er den nye Toyota Celica T Sport forsynet med fuldautomatisk airconditioning, alu-pedaler, 16 tommer aluminiums fælge monteret med dæk i størrelsen 205/50/R16, centrallås med fjernbetjening, el-sideruder og el-sidespejle med varme, justerbart læderrat og lædergearknop, sportssæder samt tågeforlygter.

Sikkerheden er som i det øvrige Toyota program højt prioriteret, og som basis er Celica forsynet med et sikkerhedskarosseri som absorberer en stor del af den energi der frigøres i forbindelse med en eventuel kollision. Endvidere har bilen bl.a. dobbelt airbag, side-airbags, ABS-bremser med elektronisk fordeling af bremsekraften (EBD), selekraftbegrænsere og selestrammere.

Den mekaniske garanti dækker i 3 år eller 100.000 km afhængig af hvad der kommer først. Der er endvidere 3 års lakgaranti samt 12 års garanti mod gennemtæring af karrosseri.

Prisen for Toyota Celica 1.8 T Sport er kr. 402.993 eksklusiv levering og eventuel metallak. Toyota Celica T Sport leveres med læderinteriør mod et tillæg på kr. 20.177. Metallak koster kr. 4.992. Prisen for Toyota Celica starter ved kr. 338.991 eksklusive levering og eventuel metallak.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.