• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
20. september 2004 - Pressemeddelelse - Honda

Fodgænger-airbag

Hondas nye pop-op-motorhjelm skal redde fodgængere

Pop-op-motorhjelmen reducerer kvæstelser på fodgængerne i tilfælde af kollision. Pop-op-motorhjelmen reducerer kvæstelser på fodgængerne i tilfælde af kollision.

Pressemeddelelse - Honda
Honda Motor Co., Ltd. Meddeler, at man har udviklet en pop-op-motorhjelm af hensyn til fodgængernes sikkerhed. Systemet hæver motorhjelmen i tilfælde af kollision med en fodgænger og reducerer dermed risikoen for alvorlige slag på fodgængerens hoved, idet systemet sørger for ekstra plads i motorrummet.

Pop-op-motorhjelmen til fodgængernes sikkerhed benytter sig af tre sensorer, som er placeret inden i kofangeren fortil, og en kørehastighedsensor. Alle fire sensorer registrerer, om der er sket en kollision med en fodgænger. I så fald giver en aktiveringsmekanisme besked om at hæve den bageste del af motorhjelmen cirka 10 cm. Dette sikrer ekstra plads mellem motorhjelmen, motoren og andre komponenter i motorrummet og reducerer dermed skader på fodgængerens hoved.

40 procent færre hovedskader
Brug af pop-op-motorhjelm for fodgængernes sikkerhed kan medføre en reduktion på cirka 40 % i HIC-værdierne (Head Injury Criteria ­ kriterier for beskadigelse af hovedet) ifølge Hondas interne undersøgelser. Resultatet er en højere grad af sikkerhed for fodgængerne, selv på modeller, hvor designet gør det vanskeligt at sikre tilstrækkelig ekstra plads mellem motorhjelmen, motoren og andre komponenter i motorrummet.

Honda introducerede første gang sine teknologier til reduktion af skader på fodgængernes krop med HR-V i 1998, hvor man anvendte en karrosserikonstruktion, der skulle reducere slag på hovedet, idet denne del af kroppen er særlig udsat for at få mange livstruende skader. Med lanceringen af Civic i 2000 introducerede Honda yderligere forholdsregler, som skulle reducere beskadigelser af benene ­ en del af kroppen, hvor der ofte sker skader. Stødabsorberende konstruktioner anvendes i motorhjelmen, hængsler på motorhjelmen, viskerakslerne, forskærme, kofangere og andre komponenter. I dag er de fleste Honda-biler udstyret med denne teknologi, der kan reducere skader på fodgængernes krop.

Honda har længe forsket i sikkerhedsteknologier baseret på den virkelige verdens kollisionsforhold. Specielt inden for fodgængerulykker har Honda taget føringen i forhold til andre bilproducenter med afsløringen i 1998 af verdens første fodgænger-dummy, POLAR 1, der havde til formål at afklare situationerne omkring uheld med fodgængere og støtte udviklingen af teknologier til beskyttelse af fodgængere. Den blev i 2000 efterfulgt af POLAR II, som har en endnu mere menneskelignende konstruktion og er udstyret med sensorenheder med endnu flere vigtige målepunkter. Honda arbejder fortsat på at udvikle teknologier, som kan medvirke til at forhindre fodgængerulykker.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.