• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
13. september 2004 - Pressemeddelelse - De Danske Bilimportører

Stigning i bilsalget

Det danske bilsalg fortsætter den positive udvikling

Toyota Avensis topper salgsstatistikken med 5,5 procent af det samlede personbilssalg i august. Toyota Avensis topper salgsstatistikken med 5,5 procent af det samlede personbilssalg i august.

Pressemeddelelse - De Danske Bilimportører
I august blev der indregistreret 8.878 nye personbiler, og det er 24 procent flere end i august 2003. I årets første otte måneder er der solgt 23 procent flere biler sammenlignet med samme periode sidste år.

"De seneste tal for bilsalget bekræfter den tendens, der har karakteriseret bilsalget i årets første otte måneder. Vi tror, at denne udvikling vil fortsætte året ud. På den baggrund forventer vi, at salget af personbiler vil runde 115.000 i 2004," siger Bent Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.

Dieselbilernes markedsandel har stabiliseret sig
De dieseldrevne personbilers markedsandel er steget markant de sidste syv år. Det var forventet, at denne udvikling ville fortsætte i 2004. Men en opgørelse viser, at dieselbilerne ikke har øget deres markedsandel fra 2003 til 2004. I perioden januar-august 2004 var dieselandelen 22,9 procent, og dermed er andelen uændret i forhold til samme periode i 2003.

I modsætning til Danmark fortsætter dieselbilernes fremmarch i mange andre EU-lande. I Tyskland og Frankrig er dieselandelen nu steget til hhv. 41 og 69 procent. Dieselandelen for alle nyregistrerede personbiler i EU var til sammenligning 47 procent i perioden januar-juni 2004.

Varebilsalget fortsætter med at stige
Salget af varebiler blev på 3.682 enheder i august, hvilket er en stigning på knapt 52 procent i forhold til august 2003.

Perioden januar-august udviser også en markant stigning, idet salget er steget knapt 40 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Nyregistreringstallet for lastbiler faldende
Der blev indregistreret 343 nye lastbiler i august måned. Det er knapt 8 procent færre køretøjer end i august 2003, hvor der blev nyindregistreret 371 lastbiler.

For årets første otte måneder er der tale om en stigning i antallet af nyregistreringer på ni procent.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.