• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
3. september 2004 - Pressemeddelelse - Semler Gruppen

Faceliftet Fabia

Skoda Fabia gennemgår diskret udvendig fornyelse

Set forfra er det ikke nogen designmæssig revolution, den populære tjekke har gennemgået. Set forfra er det ikke nogen designmæssig revolution, den populære tjekke har gennemgået.

Pressemeddelelse, Lisbeth Nielsen, Semler Gruppen
Fabias facelift indføres i forbindelse med modelår 2005 og indebærer, udover nogle få tekniske ændringer og designforandringer udvendig, flest fornyelser indvendig. Ideen bag faceliftet er at gøre den populære Skoda-model endnu mere attraktiv og levende.

Den mest markante ændring af Fabias udvendige udseende er en ny forkofanger. Formen er blevet rundere end tidligere, og luftindtagene i den nederste del har fået nyt design. Tågelygterne på Elegance-versionen er nu blevet cirkulære, og ribberne i kølergrillen har skiftet form. Elementer som tilsammen giver et mere dynamisk og sportsligt indtryk. Baglygterne har også undergået en forandring, og det nye design - som er inspireret af den nye Octavia - udvider optisk bilens bagende.

Udvidet udvalg
Hjulene på Fabia er blevet frisket op med nye større hjulkapsler og nye alufælge, ligesom udvalget af farver er blevet udvidet til i dag at omfatte tre almindelige lakker, to speciallakker og otte metallakker.

Designet indvendig har fået en større opgradering. Det nydesignede interiør har flere farvemuligheder og gør kabinen mere levende og attraktiv. Der er brugt helt nye typer materialer og farver til al beklædning (uændret på RS-versionen), og overfladen på instrumentpanelet under forruden er også ændret. Instrumenterne i panelet er blevet fuldstændigt redesignet og har nu en standard, som svarer langt bedre til de andre modeller i Skoda-familien. Selve rattet har fået en ny ergonomisk form og er for øvrigt magen til rattet i den nye Octavia.

Mellemudstyrsniveauet har ændret navn fra Comfort til Ambiente. Det vil sige, at Skoda Fabia nu har følgende udstyrsversioner: 'Classic', 'Ambiente' og 'Elegance' samt sportsversionen 'RS'.

Sedan, hatch og combi
Skoda Fabia fortsætter som en af de eneste biler i sin klasse med at kunne fås i de tre karrosseriversioner: hatchback, sedan og den meget rummelige combi og kan ses hos landets autoriserede Skoda-forhandlere fra primo september.

Skoda Fabia Facelift fra kr. 142.000.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.