• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
27. august 2004 - Pressemeddelelse - Autocom.dk

Bilsalget ruller på WWW

Den rigtig køber findes på Internet til gavn for alle parter

"I dag er det blevet så nemt at sælge sin bil selv, at der ikke er grund til at inddrage den gamle bil, når der skal købes en ny," fortæller direktør Peter Grøftehauge fra bilauktionen Autocom.dk.

Pressemeddelelse - Autocom.dk
Danske bilejere sælger ikke længere deres brugte bil til forhandleren henne på hjørnet, når familiekareten skal udskiftes. Ved selv at finde en køber til den gamle bil, står forbrugeren nemlig helt frit til at vælge både bil og forhandler, når den nye bil skal købes - Et godt alternativ til at være nødt til at købe den nye bil hos den forhandler, der vil give mest for den gamle.

"I dag er det blevet så nemt at sælge sin bil selv, at der ikke er grund til at inddrage den gamle bil, når der skal købes en ny," fortæller direktør Peter Grøftehauge fra bilauktionen Autocom.dk.

Bilen udbydes til hele branchen
På Autocom.dk har den private forbruger mulighed for at sætte sin bil til salg overfor hele bilbranchen, da der er mere end 2.000 bilforhandlere, der har ret til at købe på auktionen. Dette gør det muligt at finde præcist den forhandler, der vil give mest for bilen.

"Med Internet er det muligt at udbyde sin bil til en køberkreds, der havde været helt utænkelig for bare ti år siden, hvor folk kørte rundt til de nærmeste tre-fire forhandlere for at indsamle bud på bilen," siger Peter Grøftehauge.

Nye veje til bilsalg
Bilauktionen Autocom.dk bryder dermed grundlæggende med det traditionelle forhold mellem den private forbruger og bilforhandleren.

"Før i tiden, var det sælgeren, der måtte køre rundt med hatten i hånden og spørge hos forhandlerne, hvor meget de ville give for bilen. Vi har vendt fødekæden på hovedet. Nu må forhandlerne byde om kap for at få bilen," forklarer Peter Grøftehauge. Han understreger dog, at forhandlerne alligevel er meget tilfredse med systemet.

"Hvis ikke bilforhandlerne også var glade for Autocom.dk, havde vi aldrig fået så stor succes. Forhandlerne er ikke kede af, at de ikke altid skal tage stilling til en byttebil, hver gang de skal sælge en ny bil. Det er nemlig ofte, hvor meget de kan tillade sig at byde for byttebilen, der afgør, om det bliver dem, der sælger kunden en anden bil. I stedet for byttebilerne kan forhandlerne så bruge auktionen til at købe meget målrettet ind af biler, de ved, de kan tjene penge på. Og når de kan købe meget målrettet ind til deres forretning, kan de også tillade sig at give lidt mere. En god handel har to tilfredse parter, og det er grundlaget for vores succes."

Mindstepriser
Bilerne på auktionen sælges kun, hvis budene når over sælgerens mindstepris. Hvis ikke bilen kan opnå sin mindstepris, kan sælgeren vælge at acceptere højeste bud eller gentilmelde bilen til næste auktion.

Salgssalæret ved en gennemført handel er 1.500 kroner inklusive moms. Til gengæld tages ikke procenter af salgssummen, og der opkræves kun salær, hvis det lykkes for Autocom.dk at formidle en handel. Efter auktionen er det køber, der sørger for at bilen afhentes hos sælger. Der afholdes fem auktioner om ugen, og bilerne tilmeldes online på Internet.

Se mere på:
Autocom.dk



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.