• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
10. juni 2004 - Pressemeddelelse - Opel

Brintturen afsluttet

Langdistancetest beviser driftssikkerheden i brintkørsel

Opels og GM's brintbil rundede de 10.000 kilometer i Opel Fuel Cell Marathon. Opels og GM's brintbil rundede de 10.000 kilometer i Opel Fuel Cell Marathon.

Pressemeddelelse - Opel
Onsdag eftermiddag den 9. juni 2004 trillede Opel og GM's brintdrevne bil HydroGen3 ind i Cobo da Roca nær Portugals hovedstad Lissabon. Det var den succesfyldte afslutning på næsten 10.000 kilometers kørsel fra Hammerfest i det nordlige Norge til det vestligste punkt i Europa.

Ved at køre præcist 9.696 kilometer gennem 14 lande på 38 dage har Opel og GM bevist, at drift ved hjælp af brændselsceller og brint er en driftssikker teknologi for fremtiden.

Distanceblænder
Kørslen med den Opel Zafira baserede forsøgsbil HydroGen3 fordoblede samtidig den hidtidige distancerekord for brændselscellebiler.

Den barske strabadstur med eksperimentalbilen svarer i længde cirka til, hvad mange gennemsnitsbilister i Europa kører pr. år.

Fuld power
At ingeniørerne fra GM og Opel har haft held med at bringe teknologien tættere på serieproduktion ses af, at HydroGen3 overhovedet ikke havde nogen ikke-planlagte reparationsstop undervejs. Der var kun tale om en opdatering af software fra starten, fem temperatursensorer blev skiftet og en mekanisk parkeringsmekanisme blev skiftet to gange. Midtvejs kom der nye brændselsceller til, så journalisterne bag rattet kunne glæde sig over fuld power fra systemet.

Opels erfaring er, at driftssikkerheden allerede er meget høj. Desuden har ingeniørerne samlet erfaringerne fra de 23 journalister fra 15 lande, som kørte Hydrogen3 under den lange rejse fra det nordligste punkt nord til det vestligste i Europa.

HydroGen3 drives af en elmotor på 82 hk, der får strøm fra brændselsceller, som "drives¿"af brint. Motoren får den Opel Zafira baserede bil til at kunne klare accelerationen nul til 100 kilometer i timen på 16 sekunder - og topfarten er 160 kilometer i timen. Der findes naturligvis ikke brint-tanke endnu, så HydroGen3 blev tanket fra en følgelastvogn fra firmaet Linde. Optankningen undervejs tog i snit fire minutter - ikke meget længere end det tager, når der tankes benzin eller diesel.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.