• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
15. april 2004 - Bilpriser.dk

Skrot den dyre firmabil

Kørselsgodtgørelse er langt bedre end firmabil

Danske virksomheder og medarbejdere kan fortsat tjene tusindvis af skattefrie kroner ved at skifte fra beskattet fri firmabil til firmakørsel for kørselsgodtgørelse Danske virksomheder og medarbejdere kan fortsat tjene tusindvis af skattefrie kroner ved at skifte fra beskattet fri firmabil til firmakørsel for kørselsgodtgørelse

Af Jeppe Lykke Hansen
Danske firmabiler lægger hvert år millioner af kilometer dansk asfalt bag sig, mens skattekronerne samtidigt triller ned i statskassen. Selvom den beskattede firmabil er et eftertragtet medarbejdergode, vil det i mange tilfælde bedre kunne betale sig, at medarbejderen kørte i sin egen bil til gengæld for skattefri kørselsgodtgørelse. Der er penge at spare for både arbejdsgiver og medarbejder ved at vælge firmabilen fra.

Bilpriser.dk har netop lavet den store årlige analyse af firmabiler, hvor der kigges på de totale omkostninger ved 40 typiske firmabiler og undersøges, om det bedst betaler sig med en beskattet fri firmabil eller firmakørsel i privatbilen til gengæld for den skattefrie kørselsgodtgørelse på 2,98 kroner pr. kilometer. Og det kunne det i 39 ud af 40 tilfælde.

Analysen regner med tre års ejertid, 20.000 kilometer årlig kørsel for firmaet og 10.000 kilometer årlig kørsel privat.

Skoda i top
For analysens topscorer, Skoda Octavia 1,9 Tdi, løber den samlede skattefrie gevinst over analysens tre år op i hele 88.752 kroner for medarbejderen, der vælger firmabilen fra. Og det sjove er, at arbejdsgiveren samtidigt sparer 13.275 kroner ved ordningen.

Der var ikke en af analysens biler, hvor det ikke var mere fordelagtigt for virksomheden at udbetale kørselsgodtgørelse frem for at tildele medarbejderen en firmabil.

"Den skattefrie kørselsgodtgørelse er langt mere fordelagtig for alle parter, og så sparer firmaet oven i købet alt det administrative bøvl ved en firmabilsordning," forklarer Bilpriser.dk's direktør Peter Grøftehauge.

Godtgørelsen er skattefri
Medarbejderens besparelse opstår, fordi udgiften til skat af den fri firmabil ofte overstiger udgiften ved de sammenlagt 90.000 kilometers kørsel i egen bil, når den skattefri kørselsgodtgørelse på 2,98 kroner kilometeren medregnes.

"Dieselbilerne med deres højt beskattede indkøbspris og relativt lave udgift pr. kilometer, er især interessante som privatbiler med skattefri kørselsgodtgørelse frem for firmabiler," siger Peter Grøftehauge.

Den samlede kørselsgodtgørelse ved analysens 60.000 kilometers firmakørsel i privatbil er 178.800 kroner, men det vil alligevel bedre kunne betale sig for virksomheden end at betale for det samme antal kilometer plus privatkørsel kørt i firmabil. For analysens dyreste bil, Volvo V70, er virksomhedens besparelse 5.605 kroner om måneden, hvis medarbejderen selv ejer bilen og kører for kørselsgodtgørelse, men denne løsning vil til gengæld koste medarbejderen penge og er derfor ikke interessant. Ved resten af analysens biler er der penge at hente for begge parter.

Kilometergrænse
I analysen ses også, hvornår kørselsgodtgørelse bliver mere lukrativt end fri firmabil. Medarbejderen skal for eksempel kun køre 10.072 kilometer årligt for firmaet i Skoda Octavia'en, før indtægterne ved kørselsgodtgørelse begynder at dække omkostningerne ved de 10.000 kilometers privatkørsel i bilen.

Der regnes i analysen med, at den frie firmabil generelt modsvares af 20.000 kroner mindre i lønningsposen pr. år.

Download hele firmabilsanalysen som Excel-regneark:
Lille skema
Stort skema



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.