• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
8. marts 2004 - Pressemeddelelse - Opel

Opels nye Trixx

Premiere på den internationale biludstillingen i Geneve

Opel Trixx er en nyskabende bybil på knap tre meters længde. Opel Trixx er en nyskabende bybil på knap tre meters længde.

Pressemeddelelse - Opel
Opels designere har placeret sig i rampelyset flere gange med iøjnespringende konceptbiler. Der var Maxx i 1995, Frogster i 2001 og den imponerende Insignia i 2003.

Nu gælder det en ny slags bil: Trixx med dens mange nyskabende detaljer vises for første gang på dette års internationale bilshow i Geneve, der er åbent frem til 14. marts.

Trixx er knapt tre meter lang og har plads til tre voksne og et barn.

Tre elektrisk betjente døre - en i førersiden og to i passagersiden - giver nem og komfortabel adgang til kabinen og til bagagepladsen. Passagerne har altså sikker adgang til bilen i "fortovssiden;" væk fra den kørende trafik.

Multitalent
Opel Trixx er et multi-talent, forsynet med mange eksempler på, hvordan Opels teknikere forstår at indrette en kabine, så den er optimalt rummelig og fleksibel. Her er f.eks. et oppusteligt bagsæde og et højre forsæde, som kan foldes helt væk. Der er en slags taglem, der kan åbnes, når man vil køre med meget lange genstande.

Bagtil kan man trække en bagageholder vandret ud som en skuffe - til tungt gods eller til ting, der er for snavsede til at tage ind i bilen. Velegnet op til 30 kilo.

Trixx er forhjulstrukken med et meget beskedent brændstofforbrug. Motoren er den nye, som også findes i Corsa: 1,3 CDTI turbo diesel på 70 hk. I Trixx er gennemsnitsforbruget ifølge MVEG testen 25,6 kilometer literen. Topfarten er 170 km/t - og nul til 100 sker på 13,2 sekunder.

Rum til det pladskrævende
Trixx måler 3,04 x 1,66 x 1,57 meter. Det er uroligt, hvad der kan rummes indenfor disse mål. Den er skabt til bytrafik, kan transportere to voksne og deres bagage - eller tre voksne og et barn - eller føreren alene med en masse pladskrævende gods. Den er skabt til folk, som synes, to sæder alene er for lidt i det daglige.

Forreste passagersæde kan foldes ned - og der fremkommer et usædvanligt stort bagagerum på 890 liter (målt efter VDA normen) .

Lastrummets længde er 1,53 meter målt fra bagkant til instrumentpanelet - og det er nok plads til at man kan medbringe en mountain bike - fuldt samlet.

Man kan faktisk køre rundt med et mellemstort køleskab på 1,35 m x 60 cm x 55 cm.

Fyldigt gods er nemt at læsse ind i bilen gennem de el-drevne døre for og bag, der som en slags skydedøre glider ned langs bilens side. Den ene dør glider således 55 centimeter bagud i forhold til bagenden. Trixx har ingen bagdør, men ruden bagtil kan sænkes, så man får lettere adgang til kabinen.

I kombination med glassoltaget, hvoraf den bageste halvdel glider fremad, skabes en lastemulighed næsten som på en pick-up truck. Stor nok til at klare gods op til 96 centimeters bredde, 43 cm højde og 1,4 meters længde.

Fjernkontrol af tag og døre
Det sker ved at ruden bagtil elektrisk sænkes ned i bagpanelet og soltaget ligeledes elektrisk åbnes. Glassoltaget, bagruden og de tre døre kan åbnes og lukkes med fjernbetjening. Desuden er der to separate kontakter på førerdøren, beregnet til at betjene soltaget og bagruden.

Sikkerhed i top
Der er tre-punkts sikkerhedsseler ved alle pladser. Når de fleksible pladser ikke er i brug, er selerne gemt af vejen. Børn op til fire år kan sidde i en børnestol, som foldes ud af førersædet. Børnestolen er fremstillet af skum og aluminium og beklædt med læder.

Bevægelig instrumentering
Cockpittet i Trixx er tilpasset de flestes behov. Når man sidder bag rattet, er spørgsmålet selvfølgelig: Hvorhen? Og hvor hurtigt?

Spørgsmålene besvares hurtigt af navigationssystemet med en 5-tommerskærm. Navigationssystemet og de tre instrumenter speedometer, omdrejningstæller og gearindikator befinder sig direkte i chaufførens synsfelt. Når rattet, der er i Formel 1-stil, justeres til en højere stilling, flytter disse instrumenter simpelthen med.

Speedometeret er designet i stil med det, som sad i amerikanske biler i 1950'erne - en halvcirkel i aluminium med en slags 3D-effekt. Alle andre funktioner - som aircondition og radio - kan aflæses på bilens display.

Trixx "fadder", chefdesigner Stefan Arndt hos Opel, siger bl.a. "Du får lyst til at give Trixx et knus. Den er nuttet og på samme tid stærk som en schweizisk militærkniv."

Og så går Opel TRIXX i store støvler: 17 tommer med 175/55 R 17 dæk.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.