• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
2. marts 2004 - Pressemeddelelse - Semler Gruppen

Ny VW Concept C

Verdenspremiere for Volkswagens cabriolet-coupe

Nu vil Volkswagen også med på bølgen med kombinerede coupe og cabrioleter. Nu vil Volkswagen også med på bølgen med kombinerede coupe og cabrioleter.

Pressemeddelelse - Semler Gruppen - Henrik Hagen
Volkswagen vil vise sit nye designstudie (halvklar til produktion), Concept C, på den 74. internationale biludstilling i Geneve.

Bilen er forsynet med den nye generation af foldetag, som kan forandre den elegante fire personers coupe til en stilsikker cabriolet i løbet af sekunder. Og vice versa naturligvis. Dermed viser denne nye, spændende bil noget af det, der kan forventes i fremtiden.

Motoren i Concept C er på 110 kW/150 hk med FSI-teknologi.

En ny bilgeneration
Concept C giver et nyt bud på forholdet imellem dimensioner. Denne progressive konceptbil, der fremstår i sølvfarven "pure essence", er på mange områder sat sammen af helt nye komponenter, der giver nye muligheder for at arbejde i utraditionelle dimensioner.

Concept C har vokset sig ud af klassen af cabrioleter fra Golf-klassen, men den er også lige så meget en coupe som en cabriolet. Concept C er bredere end nogen anden cabriolet i både Golf-klassen og klassen over og viser således nye, dynamiske dimensioner.

Med sin betydelige bredde på 1,81 m (højde 1,43 m, længde 4,41 m) står dette designstudie lige så sikkert på sine hjul som en potent sportsvogn.

Dimensionerne opleves som generøse pladsforhold for både for- og bagsædepassagerer og gør Concept C til en ægte firepersoners.

Innovativt systemtag
Coupe- og cabriolettag. Måden det fem-delte tagsystem forsvinder på er spektakulær. Så snart kontakten aktiveres, glider soltaget tilbage (del 1).

Lige efter løfter den bageste del af taget sig (C-søjlen inklusiv bagruden) og bevæger sig fremad (del 2).

Glassoltaget befinder sig dermed under den bageste del af taget, så disse dele sammen udgør en "sandwich". Hydraulisk åbnes nu bagagerumsklappen med den integrerede bagagerumsafdækning sig opad og bagud (del 3).

Tagbøjlerne løsner sig fra forruderammen og glider bagud sammen med "sandwich-delen". Tagbøjlerne lægger sig i hulrummene ved siden af de bageste sideruder og dækkes af bagagerumsklappen. Således er en coupe-model nu transformeret til en cabriolet.

Morgendagens design fra Volkswagen
Frontpartiet på Concept C er har en robust fremtoning, som er udtryk for det formsprog, Volkswagen fremover vil benytte i sit nye design.

Det umiskendelige udseende af kølergrillen i aluminium i forening med de runde forlygter skal være det nye "ansigt". Placering af forlygterne og kølergrill i forhold til hinanden får direkte indflydelse på udformningen af Concept C's motorhjelm. Kølergrillens V-form fortsætter i en bred fordybning i motorhjelmen. Langs siderne af denne V-kontur buer skærmene sig op, og fortsætter over hjuludskæringerne. Det giver Concept C et decideret muskuløst skulderparti.

Bagpartiet på bilen er tilsvarende atletisk med skærme, der buer op over hjulkasserne og bagagerumsklappen, der dækker over et 400 liter stort bagagerum.

Silhuetten af Concept C er en udpræget kileform. I samspillet mellem sidernes dynamiske linier bliver Concept C en yderst elegant coupe, når taget er oppe. Åben udstråler Concept C den charme, der findes i den klassiske cabriolet.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.