• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
12. februar 2004 - Pressemeddelelse - De Danske Bilimportører

Bilsalget stiger fortsat

Bilimportørerne glæder sig over et stigende bilsalg

Flere og flere privatpersoner køber varevogne. Volkswagen Touareg solgtes i 34 eksemplarer, hvoraf kun en var på hvide plader. Flere og flere privatpersoner køber varevogne. Volkswagen Touareg solgtes i 34 eksemplarer, hvoraf kun en var på hvide plader.

Pressemeddelelse - De Danske Bilimportører
Bilsalget udviste en pæn stigning i januar, idet salget steg med 14 procent i forhold til samme måned sidste år. Salget til private steg 23 procent fra 4.264 i januar 2003 til 5.256 i samme måned i år, mens salget til firmaer faldt med 2 procent i samme periode.

"Det er glædeligt, at bilsalget har udviklet sig positivt i årets første måned. Det historisk lave renteniveau og låneomlægninger har ganske givet sat gang i salget af nye biler, hvilket særligt afspejler sig i den relativt store fremgang i salget til private. Derudover har det lave nybilsalg de sidste par år medført et begrænset udbud af nyere brugte biler. Priserne er dermed presset opad og har måske fået nogle til at vælge en ny frem for en brugt bil," siger adm. direktør hos De Danske Bilimportører, Bent Mikkelsen, og fortsætter:

"De senere års ekstraordinære prisstigninger har dog tvunget mange danskere til at købe billigere og mindre biler. De seneste tre år har vist et støt stigende salg af biler i den 'lille klasse', hvilket ser ud til at fortsætte i 2004."

Flere køber en MPV
"Mange danskere har fundet et kompromis i forhold til de mindre og billigere biler ved at købe biler i MPV-klassen. Tallene viser, at MPV-segmentets andel af det samlede bilsalg er steget fra 10,6 procent i januar 2003 til 11,9 procent i januar 2004. Netop det stigende MPV-salg har i øvrigt været medvirkende til, at De Danske Bilimportører har tilføjet et egentligt MPV-segment til statistikkerne," siger Bent Mikkelsen.

90 procent flere varebiler til private
Salget af nye varebiler steg fra 2.345 enheder i januar 2003 til 2.766 i år. Der er ikke kun tale om en stigning på 18 procent, der er også tale om det største januarsalg af varebiler nogensinde.

"Forklaringen er et stærkt stigende salg af varebiler til privat brug. Der blev således solgt 90 procent flere varebiler til privat brug i januar sammenlignet med samme periode sidste år. Denne udvikling viser med al tydelighed, at de danske bilkøbere reagerer imod den høje registreringsafgift på personbiler. Varebilerne bliver købt, selvom de er belagt med en høj årlig vægtafgift, når de anvendes til privat brug. Det viser endnu en gang, at der er behov for en reform af bilbeskatningen i Danmark," understreger Bent Mikkelsen.

Flere nye lastbiler på vejene
I januar blev der indregistreret 412 nye lastbiler, hvilket er en stigning på 14 procent i forhold til samme periode sidste år.

"Det er meget positivt for miljøet og trafiksikkerheden, at antallet af nyregistrerede lastbiler er stigende," slutter Bent Mikkelsen.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.