• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
23. december 2003 - Autocom.dk

Godt år for Autocom.dk

2003 blev gennembrudsår for den professionelle bilauktion

Direktør Peter Grøftehauge kan glæde sig over et godt år for bilauktionen Autocom.dk. Direktør Peter Grøftehauge kan glæde sig over et godt år for bilauktionen Autocom.dk.

Af Jeppe Lykke Hansen
De dage, hvor en bilauktion var noget, der foregik i store kolde haller, er ovre. I dag er handlen rykket over på Internet, hvor hverken køber eller sælger er bundet af tid og sted, men i ro og mag kan arrangere handlen, når det passer bedst.

"Vi kan konstatere, at det går rigtigt godt," fortæller en glad direktør Peter Grøftehauge. Han forklarer, at mange danske forhandlere nu bruger Autocom.dk som et helt naturligt værktøj til indkøb af biler fra private.

En ordentlig pris
"Hvis en bil skal indbringe en ordentlig pris, er det vigtigt at finde den helt rigtige køber til bilen. Det er sådan set simpelt nok, men noget nær umuligt, hvis køberen skal opsnuses på gammeldags vis ved at køre rundt til forhandlere for at høre, hvor meget de vil give for bilen. Og køberne har sådan set det omvendte problem. De vil gerne give den rigtige pris for den rigtige bil, hvis bare de kan finde den, hvilket heller ikke er helt nemt på den traditionelle måde. På Autocom.dk sætter vi den rigtige køber sammen med den rigtige sælger til gavn for begge parter," siger Peter Grøftehauge.

Bilauktionen Autocom.dk gik på nettet medio 2001 og har siden arbejdet sig op til en førerposition på det danske bilmarked.

"Vi kan konstatere, at salgskurverne vender den rigtige vej, og vores salg lever op til forventningerne. Det glæder os selvfølgeligt, at vi har lavet en auktion, der falder i forbrugernes smag," udtaler Peter Grøftehauge.

Den tyske udfordring
Den store udfordring for bilauktionen ligger nu i erobringen af det tyske marked, hvor Autocom.dk startede en afdeling, Autorola.de, i det forgangne år. Peter Grøftehauge fortæller, at indtoget på det tyske marked foreløbigt forløber planmæssigt.

"Udviklingen går som den skal med den tyske udgave af vores auktionssystem Autorola.de. Det er et hårdt marked at trænge ind på, men vi når vores delmål, så det ser rigtigt lovende ud," siger han.

Auktionssystemet er trinvist opbygget, så også brugere uden særlige forudsætninger skal kunne tilmelde en bil.

Bilerne på Autocom.dk sælges først, når budene kommer over sælgers mindstepris. Hvis ikke bilen opnår mindsteprisen, får sælgeren mulighed for at acceptere højeste bud eller gentilmelde bilen til næste auktion.

Grundig beskrivelse
Bilen beskrives ved, at bilejeren klikker sig igennem en række sider, der skal udfyldes undervejs. Når siderne er udfyldt får bilejeren en vurdering af en realistisk auktionspris. Herefter skal mindsteprisen sættes, og bilen tilmeldes. Hvis en bil ikke opnår sin mindstepris, har det ikke kostet en krone, og det står bilejeren frit for at gentilmelde bilen.

Det er købers ansvar og udgift at afhente bilen efter auktionen. Sælger har ikke nogen garantiforpligtigelse, efter køberen har undersøgt og godkendt, at bilen lever op til beskrivelsen og har afleveret betalingen.

Handelssalæret er 1.375 med moms, men det skal kun betales, hvis Autocom.dk finder en køber, der vil give den ønskede pris.

Autocom.dk afholder en auktion alle ugens hverdage, hvilket betyder, at bilen kan sælges på under et døgn.

Besøg Autocom.dk



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.