• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
10. december 2003 - Pressemeddelelse - Saab

4X4 fra Saab

9-2X er første Saab med firehjulstræk og boksermotor

Den 5-dørs nyhed skal fra juli næste år sælges i USA og Canada. Den 5-dørs nyhed skal fra juli næste år sælges i USA og Canada.

Pressemeddelelse - Saab
For første gang i Saabs historie præsenterer Saab Automobile en bil med permanent firehjulstræk og boksermotor. Den kommer på markedet i USA og Canada og fås med to motorudgaver. Den ene med almindelig indsugning og en motoreffekt på 165 hk ved 5.600 motoromdrejninger pr. minut og en udgave med turbolader og intercooler. Denne version udvikler 227 hk ved 6.000 o/m. Udviklingen af bilen er sket i samarbejde med Subaru, der som Saab er med i General Motors koncernen.

Saab har valgt en boksermotor, fordi gearkasse og kardanaksel til baghjulene kan anbringes direkte bag motoren, der er støbt i letmetal. Derved opnås det mindste friktionstab, og den lette og lave motor kan anbringes langt fremme i motorrummet. Begge motorer har som standard en femtrins manuel gearkasse, mens en fire-trins automatgearkasse med låsning af momentomformeren fås som ekstraudstyr.

Design for bilentusiaster
Med disse to nye modeller sigter Saab på et ungdommeligt bilentusiastisk publikum, fordi de ønsker biler, der er virkeligt morsomme og sporty at køre. Med en egenvægt på 1.400 kilo er der et betydeligt kraftoverskud - med turbomotoren sker nul til 100 kilometer i timen på godt syv sekunder. Kunderne i USA og Canada vil kunne købe bilen for under 25.000 dollars.

Med henblik på målgruppen har de nye modeller fået et ungt og ret aggressivt udseende med et smalt luftindtag forneden flankeret af to tågelygter, og ovenover et mindre luftindtag til motorens luft og køling. Aero-modellen med turbo har et lille luftindtag på motorhjelmen til intercooleren. Forlygterne bøjer om på vognens sider. Bagruden er i siderne bøjet frem, hvilket ikke alene givet et godt udsyn, men det giver også bilen et let genkendeligt særpræg. Bagest på taget er der en effektiv spoiler, der nedsætter luftmodstanden og modvirker løft på bagvognen.

16 og 17 tommer letmetalhjul
Runde instrumenter giver føreren øjeblikkelig orientering om alt af vital interesse ved første blik. Det tre-egede rat er læderbeklædt på Aero, og i midterkonsollen er der foruden gearstangen tre store kontrolknapper til klimaanlægget. Sportssæderne lever op til bilens køreegenskaber ved at give god sidestøtte og god komfort på langture.

Saab 9-2X har skivebremser på alle fire hjul, og den seneste udgave af fire-kanals ABS-bremser. Forhjulene er ophængt i McPhersons fjederben med triangellarme forneden, og baghjulene er stabiliseret med tre arme i hver side. Der er krængningsstabilisatorer for og bag.

For at reducere den uaffjedrede vægt mest muligt er triangelarmene ved forhjulene af letmetal, og dækfabrikanten Bridgestone fik til opgave at fremstille specielle dæk til bilen. Der er satset meget på trimning af affjedring og støddæmperne for at skabe sporty, entydige køreegenskaber og samtidig sikre god komfort ved daglig kørsel. Desuden har Saab ved trimning af chassiset sikret, at bilens reaktioner er forudsigelige og sikre selv med fuldt læs.

Der er ikke faste tagskinner, men ejerne af Saab 9-2X kan hurtigt montere en aftagelig tagbagagebærer, hvis der er brug for den. Som standard er Linear modellen (den uden turbo) monteret med 16 tommer letmetalhjul, og for Aeros vedkommende er der valg mellem 16 og 17 tommer letmetalhjul. Man kan kun få fælge af letmetal for at holde den uaffjedrede vægt nede.

Det meget vridningsstive karosseri er medvirkende til en sikker geometri for hjulene, hvilket giver sikker retningsstabilitet. Samtidig har man sikret at chaufføren får god og præcis føling med styretøjet. Selv i vanskelige situationer er Saab 9-2X let at håndtere, og på langture opnår man en yderst afslappet kørsel.

Bagagerum: 1.744 liter
Det praktiske er tilgodeset med en bagagerum på 790 liter med bagsædet i normal stilling. Når ryglænene lægges ned udvides bagagepladsen til 1.744 liter. Splitbagsæde 60/40 er standard på begge modeller. Surfboards, ski og campingudstyr har derved god plads inde i bilen. Man får nem adgang gennem den store bagdør. Der er en tale om en virkelig fleksibel og praktisk bil. Den er 4.460 mm lang med en akselafstand på 2.525 mm. Den er let at køre i bykørsel og sporty på de snoede landeveje.

Mere end 40 procent af de amerikanske bilister vælger en firehjulstrukket bil ved næste bilkøb. Derfor er det amerikanske marked særlig interessant for Saab, hvor salget af den ny bil begynder i juli 2004. På det tidspunkt er Saab 9-2X en af de første luksus "sport compact" biler på markedet.

Med den nye 9-2X går Saab et skridt videre efter at have vist konceptbiler som 9X, 9-3X og 9-3 Sport-Hatch. De seneste nyheder fra samlebåndet var 9-3 Sports Sedan og 9-3 Convertible.

Samarbejdet med Subaru - eller Fuji Heavy Industries (FHI) - sker gennem General Motors ejerskab af Saab og GM's 20 procents ejerandel i FHI.

Både Saab og FHI har beskæftiget sig med flyproduktion og har mange succeser i rally og er kendt for at gå nye veje. Saab repræsenterer GM's turboekspertise til brug i forbindelse med benzinmotorer; en teknologi, som FHI også med succes anvender.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.