• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
28. november 2000 - Volvo

Svensker med overblik

Volvo laver ny konceptbil med storslået udsigt

I Volvo Eyecar tilbydes alle førere en korrekt kørestilling og et godt udsyn I Volvo Eyecar tilbydes alle førere en korrekt kørestilling og et godt udsyn

Volvo Eyecar er seneste eksempel på Volvo Car Corporations avancerede arbejde på sikkerhedsområdet. Eyecar er en konceptbil, hvor Volvo anvender en helt ny teknologi, som sikrer, at bilens fører - uanset højde - har en optimal kørestilling med bedst muligt udsyn og komfort.

At kunne tilbyde alle førere - uanset kropsbygning - en korrekt kørestilling og et godt udsyn er en udfordring, som bilindustrien indtil nu har haft svært ved at klare. Førere, der ikke er så høje, kan have svært ved at se over instrumentpanelet og fornemme, hvor motorhjelmen ender, mens høje personer derimod ofte føler det som et problem, at de sidder for tæt på kabineloftet.
Takket være en ny teknologi i Volvos konceptbil, Eyecar, placeres alle førere her lige højt - uanset deres egen højde - og dermed får alle et ugeneret udsyn og en perfekt kørestilling. Den nye teknologi i Volvo Eyecar indeholder blandt andet:

Sensorer, som registrerer, hvor førerens øjne er placeret, og indstiller sædet derefter.
El-styring af førersædet, som automatisk justeres til den højde, der giver det bedste udsyn. Også rat, pedaler og endda bilens gulv justeres automatisk til den mest komfortable kørestilling. Føreren kan derefter selv finjustere indstillingen.
En helt ny udformning af B-stolpen har betydet, at Volvos udviklingsingeniører har kunnet skabe endnu bedre udsyn fra førersædet.
En fast stoleryg har givet bilen en større evne til at optage kollisionskræfterne ved en sidekollision.

Perfekt kørestilling
Til at bestemme, hvor førerens øjne befinder sig, anvendes forskellige teknikker. Den ene gør brug af det menneskelige øjes unikke måde at reflektere lys på, mens den anden teknik er baseret på menneskekroppens indhold af vand.

Et videokamera, som er placeret indvendigt i den øverste kant af forruden, scanner først førerpladsen efter et mønster, som ligner førerens hoved. Derefter scanner kameraet den overflade, som udgøres af førerens hoved, og i trin tre finder kameraet øjnene og deres centrum. Denne tretrins proces klares på mindre end et sekund.

Eftersom lysforholdene kan variere væsentligt i en bil, er videokameraet udstyret med en infrarød lyskilde, som sikrer tilstrækkelig belysning under alle forhold. Lyset er usynligt for øjet, og forstyrrer således ikke føreren.

Øjets naturlige reaktion mod lysreflekserne registreres af kameraet, som sender observationerne til en computeren. Her sammenlignes disse reflekser med et forprogrammeret mønster, og herudfra justeres førersædet til den optimale højde. Derefter følger justering af pedaler, rat, håndbremse og gulv, så de passer til sædets højde.

Den anden teknik gør brug af en føler i kabinens loft, som måler elektriske impulser direkte over førersædet. Når en personer sidder i sædet, ændres impulserne på baggrund af kroppens indhold af vand. Følerne måler disse forandringer for at afgøre, hvor langt der er til det øverste af førerens hoved. Eftersom afstanden mellem øjnene og den øverste del af hovedet kun varierer ganske lidt fra person til person, justeres sædets indstilling automatisk, så hovedet placeres cirka 7,5 centimeter fra loftet, hvilket giver et optimalt udsyn og komfort.

Førersædet i Eyecar er konstant placeret i den bageste position, og derfor er kontakter, som normalt sidder i instrumentpanelet, flyttet til midterkonsollen. Det betyder, at førere med korte arme ikke behøver at strække sig for at indstille radio eller klimaanlæg.

Større kollisionssikkerhed
Den nye konstruktion af B-stolpen eliminerer problemet med blokeret udsyn til siden, ligesom den forbedrer beskyttelsen ved sidekollisioner. Eftersom førersædets position er fastlåst, kan dets konstruktion også anvendes til at opsuge kollisionskræfterne, som derefter fordeles til gulv- og tagkonstruktionen.

Også andre dele af Eyecar bidrager til større kollisionssikkerhed. De justerbare pedaler er konstrueret, så risikoen for skader på fødder og ben ved en frontkollision reduceres. Ratstammen foldes horisontalt sammen, hvorved der bliver bedre plads til føreren. Og eftersom man ved, hvor føreren sidder, giver det en bedre mulighed for at tilpasse, hvordan fører- og sideairbags udløses ved en kollision.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.