• Læs mere om:
• Køb
• Salg
• Jura
• Penge
• Mekanik og teknik

Hvordan reparerer jeg en gennemtæring af bilens karosseri med svejsning?

Af ask-alex.dk
Den bedste metode til reparation af en gennemtæringsskade er svejsning. Små regulære svejseanlæg er efterhånden også blevet både så prisbillige og nemme at arbejde med, at du ikke behøver at vige tilbage for denne reparation.

Du skal bruge:

• Svejseanlæg, helst et CO2-anlæg
• Stålbørste
• Vinkelsliber
• Pladesaks
• Groft sandpapir
• Rustomdanner
• Silikonefjerner eller fortynder
• Pensel
• Fint og groft sandpapir eller smergellærred
• Evt. rystepudser
• Slibeklods
• Spartelmasse
• Spartel
• Rustbeskyttelse
• Pensel
• Grundfarve
• Originalfarve
• Et stykke pap
• Fortynder

1. Forberedelse:
Da rust har en ubehagelig tendens til at sprede sig, uden at man lige kan se det, bør du undersøge din bil meget nøje, inden du går i gang. Du kan godt komme i en situation, hvor en tilsyneladende mindre gennemtæring bliver til en omfattende renovering af en stor del af bilen. Dermed opstår den nødvendige overvejelse, om det nu er værd at redde bilen. Ved svejsning i bilens bærende dele skal du orientere dig om de nyeste regler vedrørende syn af biler, ellers risikerer du, at din bil bliver kasseret næste gang, den skal have et periodisk syn.

2. Det er ikke lige meget, hvilken svejsemetode du vælger, når det drejer sig om reparation af bilen. Autogensvejsning, hvor du smelter pladedelene sammen med en flamme af acetylen og ilt, må frarådes. Pladen vil næsten uundgåeligt slå sig, da varmetilførslen ikke er koncentreret. Desuden er brandfaren stor.

3. Elektrosvejsning, hvor der dannes en lysbue mellem en elektrode og pladen, er heller ikke den bedste for amatørmekanikere. De tynde autoplader kræver nemlig et særdeles godt håndelag for ikke at brænde huller i pladen.

4. Punktsvejsning kan anvendes. Her presses to stiftformede elektroder sammen fra hver sin side af to eller flere overlappende plader med en svejsetang. Dermed opstår en række punktformede svejsesteder, hvor pladerne bliver presset sammen mod hinanden.

5. CO2-svejsning er klart at foretrække til karosseriarbejde. En svejsetråd føres gennem en svejsepistol, og en lysbue sørger for, at svejsningen er nem at kontrollere. Svejsesømmen bliver helt tæt og er let at efterbehandle. Desuden er selve apparatet relativt let at betjene for den uøvede.

6. Til de hyppigst rustangrebne steder kan du som regel få præfabrikerede reservedele, de såkaldte skarringsdele, fx skærmkanter, panelstykker m.v. Kan du ikke få den skarringsdel, du skal bruge, kan du med lidt behændighed selv fremstille den.

7. Mål størrelsen af skaden, og skær en plade i passende tykkelse ud efter målene. Hold pladen op mod skaden og skær til, så delen passer fuldkommen. Hold delen op til skaden igen og afmærk der, hvor pladedelen skal bøjes. Bøj og tilret pladedelen omhyggeligt, så hele kanten ligger an.

8. Rens rustskaden omhyggeligt. Slib al løs rust væk med en stålbørste eller endnu bedre, med en vinkelsliber. Brug groft sandpapir, og slib et par cm rundt om skaden. Metallet under lakken skal være helt blankt, så skarringsdelen kan påsvejses ordentligt.

9. Bor en række huller, eller svejsepunkter, hele vejen rundt langs delens kanter. Dette gøres med et metalbor. Bor 1-2 huller for hver cm ca. 2-3 mm fra delens kant. Kontroller, at alle svejsepunkter ligger an mod det blanke metal nedenunder.

10. Svejs i ét svejsepunkt ad gangen, og ret om nødvendigt pladen til med en hammer, efterhånden som den fæstnes. Når alle svejsepunkter er udført, lægger du en svejsesøm hele vejen rundt i kanten.

11. Svejsepunkter og -sømme slibes ned med en vinkelsliber, så de er parate til den efterfølgende spartling. Jo glattere du kan få slebet svejsningerne, jo nemmere vil spartlingen gå.

12. Bland spartelmassen efter anvisningen på emballagen. De fleste spartelmasser skal blandes af selve fyldmassen og en hærder. Vær opmærksom på, at massen hurtigt bliver hård efter blandingen. Halvt størknet masse kan ikke bruges.

13. Påfør den færdigblandede spartelmasse med en bøjelig spartel, og opgiv alle forsøg på at opnå en perfekt overflade ved første påføring. Spartl groft, og lad det tørre helt ind. Slib overskydende spartelmasse væk. De resterende ujævnheder vil nu træde frem.

14. Gentag påføringen og slibningen, indtil overfladen er helt glat. Ved de sidste slibninger anvendes allerfineste sandpapir eller vådslibepapir med kornstørrelse 500. Selv de mindste ujævnheder i det spartlede område vil kunne ses efter lakeringen.

15. Påfør rustbeskyttelse med en pensel eller med spray, og lad det tørre. Slib evt. forsigtigt med fint sandpapir for at udjævne overgangen mellem skaden og den omgivende lak. Påfør derefter grundmaling, og lad det tørre. Slib igen, og fjern slibestøvet.

16. Ved større skader sprayes lakken på. For at begrænse laktågen kan du skære en skabelon i pap eller avispapir. Skær skabelonen i form som det område, der skal lakeres, men lidt større.

17. Ryst spraydåsen grundigt i et minuts tid. Hold skabelonen ca. 5 cm ud fra det område, der skal lakeres, og hold spraydåsen ca. 20 cm fra skabelonen. Spray behersket på ad flere omgange, indtil skaden ikke ses mere.

18. Begynder lakken at løbe, fjernes al lakken med fortynder, og påsprøjtningen gentages forfra. Lad den nye lak tørre helt igennem. Først derefter kan bilen vaskes og voksbehandles som sædvanligt.

Karosseriområdets forfatter

Hos ask-alex.dk kan du finde svar på spørgsmål om alt mellem himmel og jord: biler, både, stueplanter og meget andet.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.