• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
2. maj 2023 - Applus Bilsyn

Sådan gør du bilen klar

Sidste store bededagsferie: Sådan gør du bilen klar.

Skal du på en sidste bededagsbilferie, så sæt tid af til at forberede rejsen og ikke mindst bilen, lyder rådet fra bilekspert. Skal du på en sidste bededagsbilferie, så sæt tid af til at forberede rejsen og ikke mindst bilen, lyder rådet fra bilekspert.

Applus Bilsyn
 
Store bededagsferien har alle dage været et populært tidspunkt for en lille kør selv-ferie, men snart er det slut. Se her hvordan du forbereder bilen til den sidste bededagsferie, før den afskaffes.
 
Efter 337 år – år ud, år ind - er store bededagsferien efter den 5. maj historie. Dermed er det fra næste år uigenkaldeligt slut med en kort bilferie til Harzen, Berlin, København eller Göteborg hen over bededagsweekenden.


 
- Det har typisk været en af årets mest populære rejsedage, for danskerne elsker jo at rejse ud i Danmark eller for den sags skyld til udlandet i store bededagsferien. Typisk er der tale om mindre ture rundt i Danmark eller en kort storbyferie i Tyskland, Holland, Norge og Sverige, siger John Gantzhorn, teknisk konsulent hos Applus+ Bilsyn

Sæt tid af til gør det selv-tjek
Skal du på en sidste bededagsbilferie, så sæt tid af til at forberede rejsen og ikke mindst bilen, lyder rådet fra bileksperten.
 
Hvert år kommer masser af rejsende ud for motorstop på deres bilferie, også selv på kortere rejser, til trods for at mange uheld formentlig kunne være undgået med lidt gør det selv-forarbejde hjemmefra.
 
Disse ting går ofte i stykker på bilen
- Det er vigtigt at gennemgå bilen før afrejse, så man er på forkant og får sikret bilens materielle tilstand. Bilen kan f.eks. overophede, hvis der ikke er tilstrækkeligt med kølervæske, eller hvis der er en lækage i systemet, siger John Gantzhorn og fortsætter:
 
- Et andet problem, der kan føre til motorstop, er fejl i brændstofpumpen, brændstoffilteret eller tændrørene. Slidte eller beskadigede dæk kan forårsage problemer med vejgreb og føre til punkteringer eller skader. Og så skal man selvfølgelig sørge for, at bilen har tilstrækkelig med olie på, og at oliefilteret ikke er tilstoppet, da det kan medføre motorproblemer og i værste fald skader på motoren, uddyber han.

 

Hvor meget dæktryk skal din bil have? I udgangspunktet skal du benytte det dæktryk, der anbefales i instruktionsbogen. De fleste biler kører med et dæktryk på 2,5 - 3 bar, skriver hjemmesiden Art Cars. Kører du med et lavprofildæk, skal dæktrykket formentlig være lidt højere.
 
Det skal du tjekke på bilen
1. Hvis du ikke allerede har skiftet til sommerdæk, så er det nu. Tjek dæktryk og slidbane for at sikre, at dækkene kan holde til de lange strækninger og eventuelle ujævne veje. Det er også en god idé at tjekke bilens bremser. Her er den eneste mulighed at få foretaget en tilstandsattest i synshallen eller køre på værksted. Medmindre du ser advarselslamper lyse i displayet, fungerer dine sikkerhedssystemer fint. 

2. Kontroller at bilens motorolie og andre væsker er på det korrekte niveau. Motoren kan blive varm og/eller tage skade af at køre med for lidt olie og kølervæske. Tjek i øvrigt olien undervejs på turen, da bilen kan bruge mere olie end normalt på lange strækninger. 

3. Lav et udstyrstjek, som inkluderer alt fra bilens reservehjul og nødreparationssæt til sikkerhedsudstyr som førstehjælpskasse, gul sikkerhedsvest og advarselstrekant.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.