• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
26. juni 2013 - Toyota

Sportsvogn til jubilæumspris

Toyota giver jubilæumsrabat på GT86 på 86.000 kr.

Sportsvognen GT86 har vundet adskillige priser over hele verden. Sportsvognen GT86 har vundet adskillige priser over hele verden.

Toyota

Toyota GT86 til jubilæumspris
Drømmen om at eje en af markedets sjoveste biler med køreglæden i højsædet har aldrig været mere realistisk end nu. Toyota i Danmark fylder nemlig 50 år til september og hylder derfor sin hæderkronede historik inden for sportsvogne ved at tilbyde sportsvognen GT86 til en særlig jubilæumspris hele 86.000 kr. under normalprisen.

Når Toyota i Danmark fylder 50 år til september, skal det fejres med manér. Verdens største bilproducent tager allerede nu forskud på fejringen ved i en begrænset periode at nedsætte prisen hele 86.000 kr. på en af nyere tids sjoveste køremaskiner – sportsvognen GT86.

Det sker for at hylde Toyotas hæderkronede historik inden for sportsvogne, hvor tidligere modeller som Celica, Supra og MR2 den dag i dag stadig står som unikaer.

Søg brugt Toyota GT86 her!

Et begrænset antal biler
Med den særlige jubilæumspris på GT86 er det muligt at blive ejer af en af de mest underholdende biler på markedet for kun 453.969 kr. Der er tale om et begrænset antal biler, så man skal ikke tøve for længe, hvis man ønsker at udleve drømmen og opleve den ægte køreglæde bag rattet på en moderne bil.

Samtidig melder Toyotas eget finansieringsselskab Toyota Finans sig også på banen med et særligt jubilæumstilbud. Bestiller man en GT86 inden selve jubilæumsdagen 7. september, får man ved finansiering gennem Toyota Finans nemlig sit billån helt rentefrit.

Besøg forsikringsoversigten her!

Toyota banker bankerne
Dermed fortsætter Toyota Finans eftertrykkeligt med at banke bankerne – også når det handler om finansiering af en af nyere tids mest opsigtsvækkende bilintroduktioner.

Toyota GT86 er for længst gået rent ind i hjerterne hos stort set alle, der har siddet bag rattet i den underholdende køremaskine. Med klassiske dyder som baghjulstræk, fladt liggende boxermotor med 200 hestekræfter og et ultralavt tyngdepunkt er køreglæden nemlig i dén grad sat i højsædet i GT86.

Sportsvognen har vundet adskillige priser over hele verden og er bl.a. kåret til Årets sportsvogn i Tyskland af AutoBild og Car of the Year af britiske Top Gear, mens de danske motorjournalister valgte at tildele GT86 en ærespris ved Årets Bil 2013 i Danmark for at bringe den rene køreglæde tilbage i en moderne bil.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.