• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
25. juli 2011 - Strøjer Samlingen

Mød en Le Mans-deltager

Mød Jens Winter og hans BMW M1 URD

Oplev specielle biler på Strøjer Samlingen i Assens. Oplev specielle biler på Strøjer Samlingen i Assens.

Mød første danske Le Mans-deltager Jens Winter og bilen BMW M1 URD i Strøjer Samlingen tirsdag den 26.07.11

Hør om Le Mans fra en deltager
Tirsdag den 26.07.11 har du den unikke chance for at møde Jens Winter – den første danske Le Mans-deltager fra 1986 – og hans bil BMW M1 URD som i dag står i Strøjer Samlingen.

Den nu 73-årige Jens Winther, der stoppede karrieren efter 2. pladsen i Le Mans i 1986, fortæller om sin fantastiske karriere. Det er efterhånden 25 år siden, men Jens Winther har med sin deltagelse sat skub i den kæmpe interesse, danskerne har for Le Mans-løbet.

Rundvisning og introduktion til udvalgte biler
Derudover byder Strøjer Samlingen på en særudstilling med racerbiler fra 1920’erne og helt frem til 1980’erne, som alle - eller nogle magen til - har deltaget i Le Mans løb.

Kl. 17:00 og kl. 19:00 viser Jørgen Strøjer rundt i udstillingen og fortæller om udvalgte biler. Bugattier, Aston Martin’er, Maseratier, Alfa Romeoer og ikke mindst en af nyanskaffelserne - En Olson Special. Det er en specialbygget bil fra 1949, der har drønet rundt på den anden side af Atlanten på de navnkundige løb i Indianapolis. Med Metanol som brændstof yder den over 400 HK og kan den skyde en fart på 200 kilometer i timen.

Ud over særudstillingen vil du naturligvis også kunne se mange andre biler fra den store samling.

Ekstraordinært åben
På grund af den enorme interesse for denne særudstilling med racerbiler, holder Strøjer Samlingen ekstraordinær åbent tirsdag den 2. august.

Udstillingen er åben for alle interesserede.  Prisen er kr. 75 for voksne og kr. 50 for børn mellem 8 og 12 år. Børn u/8 år er gratis.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.